Kurdernes Hjemland

Om kurdernes hjemland er der to aspekter, der bør nævnes. Det oprindelige Kurdistan (der betyder kurdernes land), eller “midtpunktet” og landets grænser. Om kurdernes oprindelige stamsted nævnes Bothan (i tyrkisk Kurdistan), Østkurdistan (iransk) og Zagrosbjergenes omegn (det nordlige Irak og sydøstlige Tyrkiet). Desuden foreslår Minorsky Lille Medien ved Det Kaspiske Hav (medernes første hjemsted) som det oprindeligste af det oprindeligste. Arealmæssigt udgør Kurdistan Ca. 550.000 km og er således på størrelse med Frankrig. Om dets grænser siger historikeren Nikitin:

På trods af deling i politiske grænser [statsgrænser, der deler Kurdistan]… viser dette land i kraft af sit højland en vis helhed. Her, hvor høje tinder, dybe stræder og smilende sletter danner kø i række, har kurderen i naturlige rammer taget hjemland efter sit hjerte… Selvom Eufrats øvre delta og området omkring Vansøen… er områder de tidligt beboede, ser det ud til at man i historisk tid skal søge efter deres moderland i det sydlige Taurusbjerge og det bjergrige område ved Tigris’ vestlige bredder (Bothan, Habur og stor Zap egnene). Hvis vi skal længere tilbage, til historiens morgengry, må vi finde det første kurdiske hjemland længere Øst og syd for dette område… Kort sagt, i dag dækker kurderne et område, der breder sig fra Mendeli byen ved Bagdad, over begge sider af den iransk-irakiske grænse, derefter til Ararat, på begge sider af den trykisk-iranske grænse og strækker sig som et bredt bælte fra syd til nord. Og i nord breder det helt frem til Transkaukasus (Armenien og Azerbajcan)… Sydpå når kurderne til den mesopotamiske slettes kanter. Deres vestlige grænser er normalt sat ved Eufrat (helt korrekt Karasu), men kurderne trænger også ind i Lilleasien som en spids og besætter området omkring det sydøstlige Sivas. Desuden breder de sig også i Konya og Kilikia som små øer og således når de næsten frem til Middelhavet.

Som mange andre folkeslag er bestemte aspekter ved og steder i hjemlandet også hos kurderne af mytologisk karakter. Bjergenes betydning er allerede omtalt. Her skal kan påpeges, at Noahs ark ifølge gammel testamente, bibelen og koranen strandede på Araratbjerget (I den kurdiske version af historien strander arken på Cudi bjerget). Desuden er floderne Eufrat og Tigris ikke blot nævnt i de hellige bøger, men de har ligesom bjergene en mytisk betydning for kurderne. Ikke alene er den mesopotamiske civilisation begyndt ved disse floders bredder, men de er samtidig livsnerverne for agerbruget i området, lige fra de første byer i historien frem til i dag. Vandet fra Eufrat og Tigris er desuden et stridsemne mellem Tyrkiet, Irak og Syrien, ligesom dæmningerne på disse floder står for det meste af Tyrkiets energiproduktion. Især i de senere år, med Kurdistans Arbejder Parti, PKK’s guerillakrig, har provinshovedstaden Diyarbakir fået en symbolsk betydning og kurderne er atter begyndt at kalde byen med dens oprindelige navn Amed, der betyder medernes by. Det tidligere omtalte Bothanområde, med de ufremkommelige bjerge er stadigvæk hjemsted for kurdiske krigere, PKK’s guerillaer. Der kan således trækkes en lige linje mellem medernes oprør for 2600 år siden og den nuværende befrielseskrig ledet af PKK. Med udgangspunkt i ildens hellige betydning hos mederne kan man sige, at “ildfolket har rejst sig igen”. I næsten hver større by ligger en berømt fyrste begravet, eller en oprørsleder er hængt. Overalt er der ruiner af fordums tiders bygningsværker som om de vil sige: “her begyndte det hele”.

Syrisk Kurdistan

Syrisk Kurdistan også kendt som Rojava (Kurdisk for Vest) (kurdisk: Kurdistan Sûriyê, dansk: ~ Vestkurdistan; kurdisk: Rojavayê Kurdistanê, dansk: ~ Nordvestkurdistan; kurdisk: Başûrê Rojavaya Kurdistanê) er en de facto autonom region i det norvestlige Syrien. Den 13. november 2013 erklærede den kurdiske region i Nordsyrien autonomi under navnet Rojava,[3] men er ikke anerkendt af Syrien.

Hovedstad og største by : Qamişlo

Officielle sprog: Kurdisk, Arabisk, Syrisk-Aramæisk[1]

Demokratisk konføderation
– Præsident : Salih Muslim Muhammad
– Statsminister : Asya Abdullah

Indbyggertal
– Anslået 2014
4,6 millioner[2]