LEDER: Presset på de kurdiske medier er en sag for Danmark og EU

Da MED TV, den første kurdiske satellit-tv kom i luften i 1995, rykkede det kurdiske spørgsmål sig tættere ind på stuerne hos den kurdiske diaspora i Europa. Det skete på et tidspunkt, hvor krigen mellem det tyrkiske militær og kurderne havde nået en klimaks og titusinder af civile var blevet likvideret af paramilitære enheder.

Med kurdisk tv blev nyhederne for første gang dækket af kurderne selv, og de flersprogede udsendelser og programmer indenfor kultur, sprog og underholdning styrkede selvforståelsen i samfundet. Og med øget reaktionsevne, der fulgte med, overfor politisk og militær forfølgelse, voksede mobiliseringsgraden og sammenhørligheden mellem kurderne på tværs af de kurdiske og europæiske grænser.

Som svar herpå lænede Tyrkiet sig igen op ad sine NATO-alliancer og fik sat nok pres på den engelske regering til at få lukket MED TV i 1999, kort tid efter at den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan var blevet leveret til Tyrkiet ved en international sammensværgelse med CIA i spidsen.

Kurdisk presse voksede med kampen for overlevelse og arven fra MED TV blev stolt løftet af MEDYA TV, (lukket af franske myndigheder i 2004), vores helt egen ROJ TV, lukket efter økonomisk pres fra landsretten i Danmark, hvor daværende Anders Fogh Rasmussen udvekslede sin NATO-post med politisk støtte til sagen, og siden hen en lang række kanaler med hvert sit fokus: Sterk TV, MED Nuce, New Channel, Newroz TV, mm. Den tyrkiske stat har aldrig set sig blindt på kurdisk nyhedsdækning og alle midler er taget i brug for at få europæiske myndigheder til at slukke for strømmen for nyheder og underholdning på kurdisk: diplomatisk pres, økonomiske fordele, politisamarbejde osv.

I en ny bølge af etnisk forfølgelse, der har fulgt i kølvandet på den mislykkede fredsproces siden 2014, har Erdogans regime konsolideret sit magtimperium og elimineret muligheder for den frie presse fuldstændigt. Værst er det gået ud over de kurdiske tryk-, lyd- og tv-medier, og nu vil den franske satellitudbyder Eutelsat, som kurdiske tv-kanaler har købt licens hos, annullere kanalernes sendeflade med henvisning til tyrkiske myndigheders pres. Kurderne er i oprør og massedemonstrationer mobiliseres overalt i Europa.
Måske lykkes det Eutelsat igen at slukke for skærmen i de kurdiske stuer i Danmark og resten af Europa. Spørgsmålet er nærmere, hvordan denne situation stiller den europæiske forståelse for den højst prissatte presse- og ytringsfrihed. Gradbøjes ytringsfrihed i forhold til Erdogans magtbeføjelser og den tyrkiske stats kurdofobi, så er går Eutelsat og dermed europæiske organisationer en uendelig blindgyde i møde.