Tyrkiet ødelægger ”Hevsel Haverne” på UNESCOs verdensarvliste, UNESCO tavs

I årtusinder har syv hundrede hektar jord lagt grund til de frugtbare “Hevsel Gardens”, der ligger langs Tigris floden i det sydøstlige Tyrkiet. Som en del af landskabets og nabolagets biologiske aktiv udgør haverne et fryd for øjet. Men de har været et tårn i øjet på det tyrkiske regime, og selv en beskyttelse som at være UNESCO’s verdensarvliste står ikke til at kunne holde hånden over naturskønhederne i Amed.

De historiske ”Hevsel Haverne”, som ligger i den kurdiske by Amed (Diyarbakir) i den sydøstlige Tyrkiet (Nordkurdistan), er lovmæssigt blevet åbnet for byggeri. De mange små haver ved bredden af Tigris-floden har ifølge historikere eksisteret i mere end 7000 år. I 2015 blev haverne optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med bymuren, der omringer den gamle bydel af Amed, Sur distriktet som haverne ligger i nærheden.

Medformanden af Arkitektsammenslutningen i Diyarbakir, der talte til KomNews sagde, at Tyrkiets ministerium for miljø og urbanisering havde sagt de ville bygge en moske, cafeer, restauranter og parkeringsplads på Kirklar bjerget som ligger ved haverne og som virker som en bufferzone mellem haverne og byen. Han tilføjede: ”Vi er bange for, at det er en langsigtet byggeplan, der vil inkludere Hevsel Haverne for at hæve statens fortjeneste fra området. Vi ser allerede tegn på dette og er meget bekymret for, at Hevsel Haverne vil blive ødelagt”.

Haverne og Ameds historiske bydel, Sur-distriktet, led alvorlig skade under militære operationer og sammenstød fra midten af 2015 og det meste af 2016. Tanke og bevæbnede køretøjer blev indsat i området, hvilket ført til ødelæggelse af den frugtbare jord i haven, mens træerne blev revet op af militærets gravemaskiner.

Krig som genvej til gentrificering

Ifølge den kurdiske journalist Sujin insisterer tyrkiske myndigheder på at ekspropriere området, selvom lokale og miljøorganisationer har gjort juridiske indvendinger. Rapporten hævder, at Tyrkiets ministerium for miljø og urbanisering er begyndt uden ejernes tilladelse at satte indskud for eksproprieringen i bankkonti, der tilhører de borgere der ejer jord i Hevsel Haverne. Seks kvarterer af Sur-distriktet, i det kulturelle centrum af Amed som haverne også tilhører, blev ødelagt af tungt artilleri og bomber under konflikten mellem den tyrkiske hær og kurdiske militser. Serefhan Aydin understregede også, at udgangsforbuddet i de seks kvarterer, som er nedlagt siden 25. december 2015 og de efterfølgende nedrivninger af huse har spredt sig til de konfliktfri kvarterer som Cevatpasa.

”Regeringen har nedrevet og eksproprieret distriktet uden at spørge beboerne. Nogle af disse mennesker sagde nej til urbaniseringen og eksproprieringen af deres huse allerede før sammenstødene begyndte. Myndighederne brugte konflikten som en undskyldning for at ekspropriere distriktet og også for gentrificering, ” tilføjede Aydin.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer blev omkring 120.000 mennesker, der bor i bydelen fordrevet på grund af sammenstødene. Nedrivning i Sur, som begyndte i november 2015 ført til at omkring 40 tusinde mennesker fra de seks kvarterer mistede deres hjem. En udgangsforbud blev erklæret i området for at nedrive bygningerne uden husejerens tilladelser, en anden form for ekspropriation i henhold til beboerne, rapporterede, Sujin.

UNESCOs tavshed er blevet stærkt kritiseret af den Arkitektsammenslutning i Amed, miljøorganisationer samt indbyggerne i provinsen.

”Vi skrev et brev til UNESCO til at informere og invitere dem til at handle mod opførelsen. Men de er tavse. De ser væk og forbliver stille under nedrivning af Sur. Denne gang, vi håber, at de bryder deres tavshed og beskytter de haver, som er en verdenskulturarv” sagde Aydin.

Hevsel Haverne ligger som tegnet af overnaturlige arkitekter langs Tigris-floden i Amed. Området blev optaget på UNESCO’s verdensarvliste i 2005.

 

Ekspropriering: Tvinge nogen til afstå jord eller fast ejendom til staten mod erstatning

Gentrificering:   ændring af et byområdes sociale status der følger af at billige boliger og beboere med beskeden indkomst gradvis erstattes af dyrere boliger og mere velhavende beboere.

 

Kilde: Kom News