LEDER: Kræftknuden i Tyrkisk demokrati: CHP

Efterskælvet fra søndagens folkeafstemning i Tyrkiet, der gav præsident Erdogan hans længe ønskede bemyndigelse til at ændre i grundloven, fortsætter i tiltagende styrke. Reaktionerne fra Vesten har været voldsomme, og oppositionspartierne Republikansk Folkeparti (CHP) og Folkenes Demokratiske Parti (HDP) har råbt vagt i gevær overfor Valgmyndighedens (YSK) højst spektakulære indgriben i valgprocedurerne midt under optællingen. Halvanden til to timer efter at optællingen begyndte i det sydøstlige Tyrkiet, hvor valgstederne lukkede kl. 16.00, een time før resten af landet, besluttede YSK at ugyldige stemmer uden stempel på stemmekuverten ville tælles med. Der er tale om op mod en mio stemmer, hvoraf de fleste er fra de kurdiske byer.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OCSE), der har overvåget valget, har dømt det direkte i strid mod loven. Ugyldige stemmer er ugyldige, længere er den ikke. Endnu mere besynderligt var det, når valgoptællingen standsede ved 96.4%, hvor Ja-siden lå til 51.4% og fortsatte først igen 2 timer senere. Under dette tidsrum var andelen af Nej-stemmer steget i de 3 største byer, Istanbul, Ankara og Izmir, men Ja-siden stod stadig til 51.4%. Det er matematisk set brud på sandsynlighed.

Læs også: OSCE: Folkeafstemningen lever ikke op til standarder

Anklagerne hober sig op, og Erdogan står tilbage med et tvetydigt sejr, han kun har sikret sig med et minimalt margin. Trods flertallet står hans politiske magtbeføjelse på et yderst usikkert grundlag.

Mens HDP og dets bagland kalder både selve valgkampagnen og nu resultatet for illegitimt, er øjnene derfor særligt rettet mod CHP, og om det vil vise sig standhaftig med sine anklager. Under partiets første pressemøde i kølvandet på det endnu ikke officielle valgresultat på 51,4% ‘Ja’ og 48,6% ‘Nej’, erklærede partiets leder Kemal Kilicdaroglu, at hans parti ikke vil anerkende valgresultatet og anklagede YSK for at illegitimisere valget. Men pressemødet varede nogle minutter, og han afstod fra at svare på spørgsmål fra de fremmødte pressefolk. Siden har Kilicdaroglu skrevet på sin Twitter profil, at de “ikke vil trække i land førend retfærdigheden er sket fyldelst”.

Kurderne har skæbnesvangre erindringer om CHP. Partiet havde en yderst oppositionerende stilling overfor den nu afsluttede fredsproces mellem kurderne og AKP. Det gjorde alt i sin magt for at sabotere det. For præcis 1 år siden besluttede parlamentet ved at flertal at fratage en lang række folkevalgte fra HDP deres parlamentariske immunitet. Dette flertal kunne kun opnås med stemmer fra et antal mandater fra CHP. Og sådan blev det. Siden det mislykkede kup d. 15. juli 2016 har Erdogans regime iværsat et ubønhørligt krigsapparat i de kurdiske byer med byer revnet med jorden, massakre på civile og op mod en halv million fordrevne mennesker til følge. CHP har ikke stillet AKP til regnskab for dette. Når Erdogan trygt kan afvise repressalier fra Vesten og blankt ignorere rapporter fra uafhængige valgobservatører, er det grundet hans tillid til CHP’s støtte, når det endeligt gælder.

Læs også: 2000 mennesker dræbt: FN dokumenterer alvorlige menneskerettighedskrænkelser i det sydøstlige Tyrkiet

Vælger CHP at fortsætte sin stiltiende uro omkring valgresultatet, kan Erdogan fortsætte sine ambitioner om enemandsvælde. Men viser CHP ryggrad nok til at læne sig op ad en historisk stor opposition, 49%, og trækker sig fra parlamentet, i dialog med HDP, er Erdogan nødt til at skrive valg. Og ved dette valg kan Nej-sidens alliance overvinde magtimperiet.

 

Lederen er skrevet af redaktionen på Kurder.dk