LEDER: Erdogan’s “Jihad” mod kurderne

Natten til tirsdag blev kurdiske militære og civile poster mål for det tyrkisk flyvåben i hhv. Shingal i Nordirak og YPG nær den syriske grænseby Al-Malikiyah. Bombardementet har ifølge Redur Xelil, talsmand for YPG,  kostet foreløbig 20 YPG krigere livet, imens 18 er alvorligt såret. I Shingal mistede 5 kurdiske peshmergaer (styrker under det kurdiske selvstyre i Nordirak) deres liv. Med dette angreb udsættes ezidiernes hellige jord  endnu en gang for et forsøg på massakre. Tyrkiet begrunder angrebet med PKKs tilstedeværelse og melder klart ud at angrebet er sket i samråd med Rusland, USA og KDP (Kurdistan Demokratisk Parti), de facto ledende styre Nordirak.

I hellig krig mod kurderne

Angrebet fik sindet i hos hos kurdere og har mødt stor reaktion fra verdenssamfundet. Samtlige medier i Vesten har stillet spørgsmål tegn ved Erdogans motiver, når nu selveste YPG udgør den benhårde og effektive front mod ISIS. Særligt står Raqqa-offensiven i skud for at blive komprimeret. “Skæbnen” ville at Europarådet besluttede igår at sætte Tyrkiet under fuld observation igen. Dette kommer i kølvandet på Erdogans svage valgsejr ved folkeafstemningen d. 16, med hvilken han har sikret sig flere magtbeføjelser. Tyrkiets største oppositionsparti CHP, der ellers har kritiseret Erdogan for valgsnyd, udtrykt igår sin positive indstilling i forhold til angrebet mod kurdiske områder. Partiets viceformand Öztürk Yılmaz har endda betragtet bombeangrebet som en forsinket operation. Med dette har CHP allerede en uge efter folkeafstemning demonstreret i at Erdogan roligt kan regne med CHPs opbakning fremover.

Med sidste angreb signalerer Erdogans regime, at de fastholder  et kurdisk-fjendligt kurs ikke kun i Tyrkiet men i hele regionen. Angrebet mod kurdere sker for øjnene et verdenssamfund præget af dilemmaer, der udmærket er klar over, at kurderne spiller en nøglerolle i kampen mod IS og radikale islamistiske grupper i regionen. Timingen for flyangrebet er desuden bemærkelsesværdigt set i lyset af Syriens Demokratiske Styrker (SDF) med kurdiske krigere i spidsen er i gang med en sikker fremmarch for at befri ISIS´ højborg, Raqqa.

→ Læs også: Interview: SDF’s befrielse af Raqqa vil demokratisere Syrien

Erdogans paradoksale alliancer: KDP, Koalitionen, …, Danmark?

Selv om Erdogan påstår at angrebet er koordineret i samråd med KRG (Kurdistan Regional Government), USA og Rusland, vedkender ingen af disse parter denne påstand og tager afstand fra angrebet mod Ezidiernes hellige jord. USA’s talsmand Mark Toner meldte klar ud igår, at de er meget bekymret for det tyrkiske angreb mod kurdiske områder: “Kampen mod PKK må ikke tilsidesætte den fælles front mod ISIS”, udtalte Richard Haass, talsmand for Kongressens Udenrigspolitiske Komission. Men det er svært at afgøre, hvorvidt det regerende parti KDP i Nordirak står helt præcist i forhold til dette angreb. KDP´s retoriske fordømmelser over for Erdogans regime virker tilsyneladende ikke overbevisende nok hos mange kurdere. Set i lyset af seneste spændinger og konfrontationer i Shingal-området mellem KDP peshmergaerne og lokale sikkerhedsstyrker i Shingal i YBS, er der nemlig meget, der tyder på at der igen har været en tæt alliance mellem det tyrkisk regime og lederen af KDP Masoud Barzani. Peshmergaministeriet har da også klandret PKK for det tyrkiske angreb (!) og efterlader en meget dårlig smag i munden hos kurderne verdenover. Erindringer fra massakren mod Singal i 2014 er stadig friske.

Dilemmaet omkring en kurdisk alliance i heksejagten mod kurderne selv bliver forstærket af, at den internationale koalition mangler ryggrad i offensiven mod ISIS. For på den ene side er USA og Vesten allieret med SDF, og dermed YPG, i kampen mod ISIS, men på den anden side angriber NATO-allieret Tyrkiet selv samme styrker. Det er hykleri i verdensklasse, når Vesten ikke melder klart ud, at angrebet på YPG er et angreb mod den internationale koalition og svækker kampen mod islamistisk terror.