LEDER: 1. maj 2017 går imod patriarkatet, religiøs dominans og nationalisme

Når vi i år fejrer 1. maj Arbejdernes Internationale Kampdag, så sker det med en øget forståelse af nødvendigheden af at bygge broer mellem alle klasser i samfundet; arbejdere, ledige, kvinder, unge, de ældre, forskellige etniske og religiøse grupper. Præcis som magtherrerne ikke tyer til at udnytte vores skel til egne ideologisk og økonomisk profit, så er folket nødt til at gå sammen på tværs af de selvsamme sociale, kulturelle, økonomiske skel. For kun på denne måde kan imperialismens nationalistiske og militaristiske observans skydes i sænk i og udenfor Danmark.

Kurderne verdenover rækker derfor hånden ud til alle ovennævnte samfundsgrupper om at gå sammen i kampen mod fascismens i alle dens former – være sig økonomisk, religiøst mv. Langs Kurdistans 4 grænser udfolder der sig en krigstilstand, som nogle vil kalde den tredje verdenskrig. Som de to tidligere verdenskrige vil denne krig ramme os alle. Og det gør den allerede nu.

Fascismens ansigt i Kurdistan demonstreres af den tyrkiske præsident Erdogans og hans allierede i regionen og i Vesten. Havde Vestens og den danske regering ikke stået med en stiltiende accept af tilblivelsen af en moderne diktator, jf. NATO-alliance, økonomiske samarbejdsaftaler med EU, flygtningeaftalen, var Erdogans aldrig nogensinde vokset til den aktuelle magtfuldkommenhed.

Sommerfugle-effekten

Som sommerfugle-effekten skildrer det, er den politiske forfølgelse af kurderne og den demokratiske oppositionen i Tyrkiet, arbejderklassen, intellektuelle, skolelærere, fredsaktivister, journalister og talrige andre, kommer i etaper efterfulgt af hinanden: isolationen af den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan, afslutningen af fredsprocessen, retsforfølgelse af folkevalgte og kommuner, et endnu ikke afklaret militær coup, massakre på kurdiske byer og tusinder af civile og sidst en yderst skandaløs folkeafstemning d. 16. april 2017.

”Nej” til fascismen hele vejen fra Bosphorus til Øresund

Tyrkiet, der har tætte økonomiske relationer med Danmark, og politisk allieret med Vesten, lider af en fobi mod kurderne. Således gik landet i offensiven mod det kurdiske selvstyre i Nordsyrien/Rojava, og udsat forsvarsstyrkerne YPG/YPJ for luftangreb siden tirsdag d. 25. april. YPG/YPJ fører fronten i offensiven mod såkaldt Islamisk Stat (IS) under fanen Syrian Demokratic Forces (SDF), som i samarbejde med den Internationale Koalition nedkæmper IS i Syrien.

Skulle YPG/YPJ og dermed SDF lades i stikken under de tyrkiske overgreb, dvs. Tyrkiet ikke sættes på plads af Vesten, vil offensiven mod IS lide et stort knæk. Og dette vil betyde, at terrortruslen som hænger over os fra IS vil have forlænget levetid.

Erdogans regime udnytter religion og nationalisme til at så sekterisme indenfor arbejderklassen og den demokratiske opposition i Tyrkiet. Den samme ideologi finder genklang hos flere ligesindede fra Bosphorus til Øresund. Derfor er det under årets 1. maj af historisk betydning at råbe højere og i større fællesskaber, at folket takker ”NEJ” til fascisme, religiøs fanatisme, sekterisme og patriarkatet!