Løsninger og konsekvenser i Syrien

Af Aldar Xelil
Situationen i Syrien har med mange overlappende omstændigheder udviklet sig til en gordisk knude, når det aktuelle løsningskoncept for Syrien tages i betragtning. Det er nødvendigt at anerkende Syriens særegne situation, fordi selve det syriske folk er særegent. Tilgangen til løsningen understøtter det gamle system, som ikke har gavnet syrerne, men rekonstruerer det syriske regime påny men med en demokratisk facade. Med andre ord arbejder partier, som søger en nationalistisk eller religiøs løsning for opretholdelsen af det system, som i årtier har været årsag til katastrofer for folk i regionen. Den ensidige nationalistiske tilgang, som den syriske stat har taget i brug, ophævede Syriens iboende diversitet og påtvang en enkelt farve som dominerede alle livets aspekter. Den religiøse tilgang udnyttede religionens sande principper for underforståede mål og udviklede ekstremisme og kædede det sammen med jordiske såvel som overjordiske koncepter.

En radikal forandring i Nordsyrien

Sammenlignet med situationen før revolutionen, repræsenterer det, som sker i Syrien i dag, en radikal forandring. Kurderne i Syrien gav udtryk for nødvendigheden af en demokratisk forandring, men blev ofre for regimets undertrykkelse og tyranni, især i 2004, da regimet med skyts og vilkårlige pågribelser af civile knuste den fredelige opstand i Qamishli den 12. marts. Det er kendt, at revolutioner har forskellige faser. Den første er præ-revolution, som inkluderer  revolutionens realitet, dens fornødenheder og fremtid. Alle disse faser kræver at finde alternativer og forandringer, som revolutionen forsøger at opnå. For eksempel, Rojava Revolutionen – Nordsyrien – og det demokratiske projekt som kurderne, araberne, assyrerne, syrere og turkmener forsøger at implementere, har udelukket nationalistiske og religiøse løsninger som forældede. Konsekvenserne af nationalistiske og religiøse løsningers er kommet til udtryk i folkenes bestræbelser. Det er derfor uafviseligt at finde et nyt alternativt system, som er i stand til at favne folkets opstand og virkeligt repræsentere denne forandring. Således ser vi projektet ‘den Demokratiske Nation’ som en alternativ løsning, som møder offentlighedens krav. Endvidere er det det bedste projekt, da det er baseret på principper og normer som stammer fra en diagnosticering af den socio-politiske og revolutionære realitet. Det demokratiske projekt er i stand til at repræsentere og favne alle konstituerende gruppers ønsker, lede disse grupper til både at leve i et forbundet samfund såvel som at være det vigtige bidrag til opretholdelsen af harmoni og diversitet gennem selvforsvar – essensen af projektets succes.

Dette projekt, som sigter efter at opbygge et retfærdigt samfund baseret på forskellige folkeslags fredelige sameksistens, bør støttes af internationale kræfter, især USA. USA er vigtig både pga. det globale bidrag til at forhindre konflikter i at eskalere, og pga. utrættelig bestræbelser for at være i overensstemmelse med FNs vedtægter og Menneskerettighedserklæringen. De centraliserede, undertrykkende regimer, som grænser op til Rojava (Nordsyrien), som Iran, Tyrkiet og det syriske regime, arbejder hårdt for at forhindre folk i Syrien i at opnå den ønskede forandring. Disse regimer ser demokrati som en eksistentiel trussel og frygter opstand i egne lande, især Iran og Tyrkiet – ikke mindst som resultatet af de grusomheder, de har begået overfor deres egne folk.  Det internationale samfund og USA’s moralske mission er at forhindre disse undertrykkende regimer fra at angribe, bombe og myrde folk. Det er nødvendigt at beskytte undertrykte folk under en international paraply og dette med eget selvforsvar.

“Demokratiet” bliver udnyttet til at styrke regimet

Vi, kurdere sammen med vores lokale partnere, ser os selv som repræsentanter for den demokratiske teoris gejst, og med vores folks vilje er vi i stand til at være et alternativ til nationale og religiøse løsninger. For de som arbejder med partier, som synes at finde løsninger, er de som på alle måder forhindrer løsningen. De platforme, som konvergerer omkring at finde løsninger, foreslår nationalistiske og religiøse løsninger og kvæler derved selve løsningen. Samtidigt reproducerer denne tilgang den mentalitet, som revolutionen netop forsøger at gøre op med. Det viser gabet mellem dem og den realitet, det syriske folk befinder sig i. Det viser også de involverede parters manglende evne til at favne det syriske folks behov såvel som at producere en syrisk løsning, som sætter en stopper for den tragiske situation, landet har været i de sidste 6 år.

Vi tror på, at den demokratiske nation vil afskære alle snævre nationalistiske bestræbelser og ikke vil tillade nogen løsning imod folkets vilje. Projektet forsikrer samtidig, at forandringens gejst virkelig er repræsenteret, især når der er bevis for at handlinger uden for projektet, den demokratiske nations ramme, styrker konflikten med magtkampe, borgerkrig og landets splittelse til følge. National enhed, baseret på demokratiske principper og normer, repræsenterer essensen af projektet, den demokratiske nation.  

Alle forsøg på at etablere en løsning i Syrien har vist, at løsninger baseret på et enkelt perspektiv ikke virker. Det syriske folk er overbevist om, at forsøg på at komme uden om revolutionen samtidigt gennemtvinger primitive løsninger ved forskellige metoder for at styrke eller reetablere det gamle system.

Disse metoder, som gemmer sig bag koncepter som demokrati, forandring og overgangsperiode sigter efter at genrejse det system, som har ført det syriske folk til dets igangværende katastrofe.

En vedvarende, folkelig løsning

Det syriske folk har brug for et effektivt og konkret projekt, som ikke indebærer smuthuller. Det, som vi ser i det føderale projekt i Nordsyrien, er baseret den demokratiske nations principper. Ved princippet om selvforsvar og fælles organisation har vi, med vores modstandsdygtige folks vilje, besejret verdens værste fjende, Daesh. Det lykkedes vores folk at jævne Daeshs tilholdssteder, som var centre for planlægning af terrorangreb i hele verden, ned med jorden. Vi var i stand til at knuse det syriske regimes tyranniske system og etablerede det brede, sociale og demokratiske system, manifesteret i Det Demokratiske Selvstyre, som omfavner Rojava, Nordsyrien. Kvinderne var i stand til at overvinde den traditionelle realitet, de levede under, og bevægede sig ind på politisk og administrativt arbejde og blev med-ledere af alle institutioner af Det Demokratiske Selvstyre. Det er den virkelighed, vi forestiller os og arbejder for. Vi modsætter os nationalisme og religiøs fanatisme og anerkender en demokratisk løsning på dilemmaet i Syrien og i resten af Mellemøsten.

Aldar Xelil er en kurdisk politiker og medlem i Executive Committee of the Democratic Movement Society (TEV-DEM) i Syrien.

Artiklen er første gang publiceret i Huffington Post.