Interview: “Tyrkiet spillede på den forkerte hest i Syrien, og tabte”

I sidste uge bragte vi et interview med Cemil Bayik, fungerende medformand for PKK. Her fortsætter anden del, hvor Bayik særligt henleder opmærksomheden mod Tyrkiets destabiliserende politik i Mellemøsten, der har et fjendskab over for kurderne som et centralt omdrejningspunkt.

 

“Tyrkiets kurdiske fobi har kostet alliancer

Det er en realitet, at Tyrkiet har tabt i Syrien ved at have spillet på – ifølge dem selv – sekretiske og religiøse grupper som IS og El Nusra. Sammen ville de have en afgørende rolle i Syrien og gennemføre deres politik i hele Mellemøsten. Men dette er kollapset. De har tabt. Det står jo også tydeligt, når Tyrkiet, som hidtil dagligt svor død over Assad og Syrien, nu søger kompromiser og forsøger at forbedre forholdet til Rusland, som støtter Syrien.

Ved at etablere relationer til ISIS og El Nusra er Tyrkiet blevet et usikkert land, ikke kun forhold til Syrien, men i hele Mellemøsten. Det kan ikke længere sige “One Minute” til Israel, påvirke det arabiske samfund og spille en ledende position i Mellemøsten. Selvom Tyrkiet forsøger at fremstille sine problemer med Europa som en krig mellem halvmånen og korset, ved alle at det ikke handler om halvmåne og kors. Problemet er den tyrkiske nationalisme. Tyrkiet har problemer med Europa, fordi disse lande ikke deler dets fjendebillede over for kurderne, og fordi landet ikke får den ønskede støtte. Tyrkiet har ikke længere forbindelse til andre end KDP. Dets forbindelser til Saudi Arabien og Qatar er ikke de samme længere. Dets forbindelse til Egypten er i forvejen beskadiget. Dets forbindelser i Syrien fremstår tydeligt. Det har ingen indflydelse i Libanon, mens Jordan også har indset, hvilke egenskaber Tyrkiet er bærer af. Således står Tyrkiet alene. Det satsede på, at det ved at stå alene kunne påvirke de andre lande i området. Men det har hverken kunnet påvirke folkene, landene eller staterne i området. Det førte en forkert politik. Tyrkiet vil ikke lykkes med den aktuelle udenrigspolitik, så længe det fortsætter sin fjendtlighed over for kurderne. Det kan ikke længere få alle andre til at dele dets fjendskab over for kurderne. Nu hvor kurderne i Syrien opnår visse rettigheder, vil det ikke længere være muligt for Tyrkiet at provokere araberne til fjendskab mod kurderne. En løsning for kurderne i Syrien vil styrke den kurdisk-arabiske forbindelse og derved skubbe Tyrkiet til yderligere isolation i regionen.

Kurdernes anti-sekterisme gevinst for Mellemøsten

Det er ikke muligt, at overkomme den mistillid der hersker i Syrien. Det er heller ikke længere muligt for Irak at have tillid til Tyrkiet. Således vil Syrien-Irak linjen være lukket for Tyrkiet. Det er Tyrkiets politik hidtil, der bør stå på mål for det. Det vil være at spænde ben for sig at insisteret på en fortsættelse af denne sekteriske politik. Tyrkiet har ikke været opfattet sådan historisk set i Mellemøsten. Med AKP regimet er sekterisk politik blevet sat på dagsordenen. Det vil blive problematisk for Tyrkiet både i forhold til Syrien og Irak. Kurderne har i forvejen ingen interesse i sekterisk politik. Kurderne er imod enhver form for sekterisk politik. Selvom Tyrkiet forsøger at få KDP på sin side, er kurdernes realitet imod sekterisk politik. Dette er i virkeligheden en gevinst for Mellemøsten. At være imod sekterisme er et vigtigt, positivt standpunkt for kurderne. Da det ikke er muligt for Tyrkiet at vinde kurderne ved sekterisme eller at få en forbindelse på et sekterisk fundament, vil dets sammenbrud i Syrien være indsnævrende for Tyrkiet. En demokratisering af Tyrkiet er kun mulig ved en løsning for kurderne, der dermed kan bane vejen for demokratiet i resten af Mellemøsten. Landet kan ikke rette op på sit sammenbrud i Syrien og resten af Mellemøsten, hvis det fastholder fjendskabet over for kurderne, og så længe det fastholder sit autoritære system

Eneste politiske løsning: den demokratiske nation, win-win for alle

Den eneste politiske løsning i Tyrkiet, Syrien og Mellemøsten i øvrigt vil være paradigmet om den Demokratisk Nation, fremlagt af den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan Den Demokratiske Nation er imod nationalisme og indebærer et potantiale til at skabe demokratiske systemer, hvor ethvert samfund kan leve frit med egen identitet og kultur. At kurderne har dette politiske standpunkt i en ellers krise og kaos prægede Mellemøsten er deres største magtfaktor. Kurderne kan siges at have vundet ideologisk og politisk. Det er set i historien, at de som fører den rette politik under krise og kaos vil sejrer. I den henseende vil de sejre under denne igangværende “tredje” verdenskrig. Som det er nu, kæmper de ikke-demokratiske magter imod denne linje, både i Tyrkiet og i andre lande. Det er i virkeligheden tilhængerne af den ideologiske og politiske status quo og deres forsøg på at holde sig over vande, idet de passer ikke til tiden og bør overvindes. Det gælder også AKP-MHP regimet. På trods af de problemer og vanskeligheder dette giver, vil kurderne sejre. Så længe kurderne forsvarer og kæmper konsekvent for Leder Apos linje vil kurderne og alle folk sejre i Tyrkiet, Syrien, Iran, Irak, i Mellemøsten og overalt. I Leder Apos linje er der intet folk som taber ved kurdernes sejr. Der er tale om en win-win linje. Set i det lys vil kurderne samtidig med deres egen befrielse bane vejen for frihed i Tyrkiet, Syrien og Mellemøsten. Kurderne har nu opnået en sådan ideologisk og politisk magt.

Den tredje verdenskrig er i gang. Der er tale om en overgangsperiode. De gamle balancer er ødelagt, det er nye balancer og æra for nye status quo. Kurderne er det eneste folk som kan vise vej ud af denne ideologiske og politiske krise og kaos. Der vil være meget at vinde ved at kæmpe for og udvikle denne linje. Lykkes det ikke, vil det gå kurderne som græs knust under kæmpende elefanter. Set i det lys vil den kamp vi udkæmper i Leder Apos linje give os nye sejre i 2017. Vi tror på Leder Apos linje og vil vil sejre med Newrozånden.

Kilde: ANF