I Amed, Tyrkiet manifesterede titusinder under Newroz: “Nej”

Det kurdiske nytår, Newroz, blev atter igen fejret på dagen d. 21. marts i Kurdistans uofficielle hovedstad Amed (Diyarbakir). Der blev tændt bål og danset omkring mange steder i hele Kurdistan, så forårets komme, og dermed begyndelsen af nytåret blev fejret efter traditionen. Imens fejringerne i Sydkurdistan (Kurdistans Regionale Regering i Irak) og Vestkurdistan (Rojava-det nordsyriske selvstyreområde) foregik under festlige omstændigheder med masser af musik og underholdning, var atmosfæren ved Newroz-festerne i de kurdiske byer, der ligger indenfor de tyrkiske grænser mere spændte.

Der er nemlig undtagelsestilstand i landet, hvilket gør at alle forsamlinger skal foregå under tilladelse og stram kontrol af myndigheder og sikkerhedsstyrker. Det betød, at deltagerne mange steder skulle igennem strikse sikkerhedstjek og kropsvisitation. Her blev alle flag og plakater, selv tørklæder med rød-grøn-gul farver konfiskeret, der de anses for at være det kurdiske flags farver. I byen Amed blev en ung universitetsstuderende skudt og dræbt af sikkerhedsstyrkerne ved kontrolposten med den påstand af han havde en kniv på sig.

Men heller ikke denne hændelse og myndighedernes og sikkerhedsstyrkernes forsøg at gøre det besværligt kunne stoppe de mange kurdere, der ville fejre deres nationale højtid sammen. Mange steder var deltagelsen ved festerne overraskende høje.

Newroz er ikke kun fest

Newroz festerne har altid haft politisk betydning for de undertrykte kurdere. Så festlighederne har altid været en begivenhed hvor kurdere udtrykker deres politiske holdninger og ønsker. Særligt ved dette års Newroz-fest, som blev arrangeret af den Folkenes Demokratiske Parti (HDP), var at den blev på mange måder anset som en meningsmåling forud for folkeafstemningen den 16. april.

Den 16. april skal vælgere i Tyrkiet stemme om en forfatningsændring, som skal afgøre hvorvidt landet skal fortsætte med det eksisterende parlamentariske styresystem eller overgå til et præsidentielt styresystem med Erdogan som de facto magthaver.

Ændringsforslaget kom fra regeringspartiet AKP. Oppositionspartierne CHP og HDP har deklareret, at de vil sige ”Nej” ved folkeafstemningen, imens det tyrkiske nationalistiske oppositionsparti MHP støtter regeringspartiet AKP.