2000 mennesker dræbt: FN dokumenterer alvorlige menneskerettighedskrænkelser i det sydøstlige Tyrkiet

Af Tom Miles

Omkring 2000 mennesker (800 sikkerhedsstyrker) blev dræbt, og hele nabolag jævnet med jorden i det sydøstlige Tyrkiet over en periode på 18 måneder under regeringens sikkerhedsoperationer karakteriseret ved massiv ødelæggelse og alvorlige menneskerettighedskrænkelser, sagde FN i fredags.

FN’s menneskerettighedskontor skrev i en rapport over perioden juli 2015 – december 2016, at op mod 500.000 mennesker, hovedsageligt kurdere, var blevet fordrevet, mens satellitbilleder viser det ”enorme omfang af ødelæggelse af huse ved tunge våben”.

FN’s efterforskere dokumenterede adskillige drab, forsvindinger og tortur samt andre menneskerettighedskrænkelser. De mest alvorlige overgreb fandt sted under perioder med udgangsforbud over flere dage af gangen. Efterforskerne blev ikke givet adgang af Tyrkiet, og sidste måned havde FN endnu ikke modtaget noget formelt svar på sine bekymringer, ifølge rapporten. FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad al Hussein, udtalte i en udmelding i fredags, at Tyrkiet havde ”anfægtet rigtigheden af de meget alvorlige beskyldninger” i rapporten. Han var specielt bekymret over, at Tyrkiet tilsyneladende ikke havde igangsat nogen troværdig efterforskning af the hundredevis af ulovlige drab og tilføjede, at en uafhængig efterforskning var både preserende og essentiel.

”Det lader til, at ikke en eneste mistænkt blev pågrebet, og ikke en eneste person blev retsforfulgt,” sagde han. Næsten 800 af de dræbte var medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, og et uspecificeret antal af de andre 1200 kan have været involveret i voldelige eller ikke-voldelige aktioner mod staten, sagde rapporten. I byen Cizre tidligt i 2016, blev op til 189 mennesker fanget i ugevis i kældre uden vand, mad, lægehjælp eller strøm, før de blev dræbt af brande forårsaget af bombardementer, ifølge rapporten.

Én kvindes familie, blev givet ”tre små stykker af forkullet kød”, identificeret via DNA, som hendes jordiske rester. Hendes søster, som krævede retslig handling, blev anklaget for terrorhandlinger, sagde rapporten.

Kilde: Reuters

Oversat af kurder.dk fra http://uk.reuters.com/article/uk-turkey-rights-idUKKBN16H10V