FEYKURD: EU lukker øjnene for Erdogans diktatur

Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEYKURD fordømmer EU´s stiltiende holdning over for Erdogans diktatur regime for at sikre levetiden af flygtningeaftalen med Tyrkiet. Vi opfordrer EU og det danske parlament til at træde i karakter over for Erdogans regime, der er indstillet på at udrydde alle, der er imod hans diktatur.

Den tyrkiske menneskerettighedsorganisa-tion IHD har senest igår ved en pressemeddelelse meddelt, at de som organisation, der har været aktiv i Tyrkiet i de sidste 40 år, oplever den værste periode for menneskerettighederne. Ifølge IHD er der blevet registreret 46.292 overtrædelser af menneskerettigheder i løbet af 2016.  I dag sidder omkring 145 journalister og over 2000 HDP-medlemmer i tyrkiske fængsler imens tusindvis akademikere, fagforeningsfolk har mistet deres job.

I skrivende stund er der 12 parlamentsmedlemmer af det pro-kurdiske og venstreorienteret parti HDP som sidder i tyrkiske fængsler. Blandt dem er der HDPs medformand Selahattin Demirtas og medforkvinde Figen Yüksekdag. Senest igår vedtog det tyrkiske parlament, at Figen Yüksekdag ikke længere er medlem af parlamentet ved at henvise til, at hun blev dømt for at promovere terrorvirksomhed. Udover hetzen mod folkevalgte udsættes kurdiske byer og provinser for vedvarende militær belejring, hvor anholdelser, tortur og seksuel chikane er blevet en hverdag for kurderne. Seneste eksempel på dette er den kurdisk landsby Xeraba Bava (Kuruköy, på tyrkisk), der hører til provinsen Nusaybin i Mardin, som har været belejret siden den 11.februar. Folkevalgte og menneskerettighedsorganisationer har siden fået nægtet adgang til landsbyen. Ifølge øjenvidne beretninger har foreløbig 3 civile mistet livet, 50 er blevet anholdt og udsættes fortsat for tortur, samt en del huse er blevet brændt ned. Endvidere fortæller en række kvinder, der nu er sluppet fri fra belejringen, at de har været udsat for seksuel chikane fra tyrkiske militærfolk.

Vi vil blot understrege, at EU’s kortsigtet strategi over for Erdogan er ikke en løsning for flygtningeproblematikken. Denne strategi udgør tværtimod en trussel for sikkerheden i hele verden og Europa. Vi finder det problematisk og bekymrende, at europæiske lande, heriblandt Danmark til trods for utallige krænkelser af menneskerettigheder overlader verdens flygtninge til Erdogans regime, der undertrykker kurderne og andre kritiske stemmer i landet.

Vi opfordrer derfor EU og det danske parlament til at træde i karakter over for Erdogans regime, der er indstillet på at udrydde alle, der er imod hans diktatur. Desuden opfordrer vi danske parlamentarikere og NGO´er til at tage ned til Tyrkiet d.16. april for at overvære folkeafstemningen, der kommer til at afgøre om Tyrkiet fortsat skal leve under diktaturet eller demokrati.

Med venlig hilsen

Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEYKURD