Var Ömer Güneys dødsfald planlagt?

Af Taner Serxwebun Genc

Den formodet gerningsmand , Ömer Güney, der myrdede tre revolutionære kurdiske kvinder i Paris døde pludseligt kun få uger før retssagen skulle begynde. Der var ingen tegn på, at hans helbred var blevet forværret op til den dag. Derfor rejser der idag mange spørgsmål omkring, hvorvidt dødsfaldet egentlig var planlagt og om han dermed blev myrdet.

Det er nu næsten fire år siden, de tre revolutionære kurdiske kvinder blev myrdet i Paris. Kurdistans Arbejderparti’s (PKK) stiftende medlem Sakine Cansız, Kurdistan National Congress (KNK), Paris’ repræsentant Fidan Dogan og den kurdiske ungdomsbevægelses medlem Leyla Şaylemez blev henrettet den 9. januar 2013 på deres arbejdsplads Kurdistans Informationscenter i Paris ved at blive skudt på hovedet. Den mistænkte, Ömer Güney, blev anholdt i samme måned og placeret i Fresnel-fængslet i Paris. Retssagen skulle starte den 23. januar og den skulle fortsætte indtil den 24. februar, men den mistænkte Ömer Güney døde pludseligt. Ifølge retslige kilder døde Guney på et hospital i Paris den 17. december 2016. De samme kilder hævder tillige at han havde en alvorlig hjernesygdom. Der var dog ingen tegn på, at hans helbred var forværret op til den dag. Retssagen er dermed reelt gået i stå på grund af den mistænktes død.

Denne pludselige død har ført til mange spørgsmål. Døde han af naturlige årsager? Hvorfor tog retssagsforløbet så lang tid? Hvordan hænger dette lange retsforløb med Guneys pludselige dødsfald? Hvorfor er de hovedansvarlige for likvidering af tre kurdisk kvindelige martyrer endnu ikke er blev stillet for retten? Flere kilder har peget på, at den tyrkiske efterretningstjeneste (MIT) var indblandet i sagen, og deres rolle i mordet var klart angivet i anklagerens tiltale og undersøgelsesdommerens sagsakter. Alligevel blev der ingen bagmænd stillet for retten. Selvom undersøgelsen tydeligt pegede på Ankara for de ansvarlige i denne forfærdelige massakre, og selvom rollen som den tyrkiske efterretningstjeneste var angivet klart i anklagerens tiltale og undersøgelsesdommeren sagsakter, blev der ikke gjort mere ved det. Hvordan kunne noget så essentielt som dette komme til en ende? Selvom lejemorderen er gået bort, er de ansvarlige der gav ordren ikke er blevet fundet og stillet for retten, hvorfor? Undersøgelsen selv, pegede på Ankara. Så spørgsmålet er, hvem det er, der nyder godt af denne mistænkelige, tilsyneladende planlagte død? Hvem beskytter de mennesker, som gav ordren og hvorfor? Dødsfaldet af den formodet gerningsmand Ömer Güney kan bringe sagen i en fase, hvor man ikke kan komme særlig meget videre.

Men hvordan kan de tre kurdiske kvinders familier og kammerater komme videre i deres liv, før retfærdigheden finder sted? Æret være til Sakines, Fidans og Leylas minde!