FEY-KURD fordømmer på det kraftigste skudangrebet i København

Pressemeddelelse fra FEY-KURD

Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, FEY-KURD fordømmer på det kraftigste skudangrebet i København og opfodre alle med et demokratisk livssyn om at deltage i de forskellige mindehøjtideligheder der vil foregå over hele landet. Lad os derfor vise vores solidaritet for de forfærdelige attentater der skete ved Krudttønden og Den Jødiske Synagoge. Vi kondolerer med de berørte og deres familier, og er taknemmelige for vores politistyrkers indsats, samt ønsker god bedring til de 5 sårede politibetjente.

 

Vi er alle sammen i chok over denne meget grusomme episode og skal tage afstand fra alle former for lignende terrorhandlinger. I fællesskab skal vi komme igennem denne sværere tid og vise omverdenen, at vores demokrati ikke acceptere sådanne umenneskelige ideologier og tanker. Vi er i FEY-KURD sikre på, at vi nok skal komme gennem denne tid så længe vi står inde for vores demokratiske værdier og normer, og ikke bøjer os for de undertrykkende kræfter.

 

Det er vigtigt, at politikerne nu fokusere endnu mere på de radikaliserede miljøer og samtidig lægger et pres på de stater, som ser igennem fingrene, når de gælder organisationer som ISIS’ og Al-Quada’ tilstedeværelse i deres lande.

 

Vi ved af vores erfaringer fra modstanden i Rojava, Sengal og Kobane, at bl.a. ISIS bliver støttet af lande fra Mellemøsten. Denne udvikling er selvfølgelig en bekymrende tendens og det skal der omgående stoppes for det er i sidste ende med til at skade vores demokratiske samfund.

 

Med venlig hilsen
Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, FEY-KURD