EL hasteindkalder udenrigsministeren i samråd om Kobani

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, kræver handling fra udenrigsministeren og hasteindkalder derfor ministeren i samråd, efter at styrker fra Islamisk Stat (IS), i går trængte ind i den kurdiske by Kobani.

Nikolaj Villumsen udtaler:
– Hvis udenrigsministeren seriøst mener at Danmark skal bekæmpe IS så skal han handle nu. Indbyggerne i den kurdiske by Kobani står overfor en massakre hvis ikke fremrykningen stoppes. Det er akut brug for våben til kurderne og pres på Tyrkiet for at stoppe samarbejde med IS.

– Enhedslisten har siden angrebet begyndte for knap tre uger siden krævet handling fra udenrigsministeren. Det er blankt blevet afvist. Så sent som i onsdags afviste alle andre partier Enhedslistens forslag om at udvide våbenstøtten til også at gælde kurderne i det nordlige Syrien lige som Danmark allerede støtter i Nordirak. Nu truer en humanitær katastrofe.

– Jeg vil på det kraftigste opfordre udenrigsministeren til at handle. Vi er vidne til etnisk udrensning og Danmark bør ikke sidde dette overhøring. Det kan ikke være rigtigt at forholdet til Tyrkiet vejer tungere end tusinder af menneskers liv i de kurdiske områder i Syrien.
Nikolaj Villumsen kan kontaktes på 6162 5099.

Med venlig hilsen
Nikolaj Villumsen
MF