Danske kurdere følger aktivt med i kommunalvalget i Tyrkiet

Herboende kurdere med rødder i midt Anatolien er i øjeblikket meget optaget af kommunalvalget i Tyrkiet, der finder sted den 30. marts 2014.

Til forskel fra tidligere kommunalvalg ser det ud til at det prokurdiske parti Freds og Demokrati partiet (BDP) denne gang har vundet større tilslutning blandt midtanatolske kurdere. I år anser man med stor sandsynlighed, at provinsbyerne Cihanbeyli og Kulu får en kurdisk borgmester fra BDP.

foto 3

For at støtte op omkring valgprocessen med den gode stemning har herboende kurdere valgt at etablere kommissioner for de respektive midtanatolske landsbyer, hvor kurderne stammer fra.
En af de kommissioner, BDP Komissionen for Hecilara (Kuşça på tyrkisk, red.) har i går afholdt et møde.

Mødet foregik på Strandgårdsskolen i Ishøj kl. 13.00 – 15.00.
Mødet startede med et minuts stilhed for alle de kurdiske martyrer, heriblandt for dem, der har ofret livet for den kurdiske autonomi i Rojava (Syrien).

Et af hovedbudskaberne ved mødet var, at kurderne ikke skal lave en blodig revolution, men en demokratisk revolution i alle de kurdiske landsbyer i Konya – så BDP kan vinde i Kulu og Cihanbeyli.
Mødet forsatte med, at de fremmødte har drøftet, hvordan de fra Europa og Danmark kan have indflydelse på og støtte BDP til kommunal valget i Tyrkiet.

De fremmødte var ved mødet enige om, at der er stor opbakning omkring det pro-kurdiske parti BDP samt BDP har opnået meget og alt dette har vi opnået igennem meget lidelse og undertrykkelse.

image

Det er drømmen

Desuden fik de fremmødte pointeret, at kurderne har drømt om disse tider, da de kommer fra en tid, hvor man ikke kunne tale højt om, at man var kurder. Derfor er det, vi har opnået i dag stort i sammenligning med fortiden, lød det fra deltagerne

En af fremmødte udtalte følgende:

“De har plukket os fra vores rødder og forflyttet os til Kulu og Cihanbeyli områderne. Alle kurderne burde tænke på hele historien og tænke på den assimilation politik man har ført fra magternes side. Hvorfor skal Kulu og Cihanbeyli ikke blive ligesom Diyarbakir. Diyarbakir er blevet til en af de smukkeste byer i Tyrkiet.”

En anden udmelding lød som følgende:

“Se hvor AKP-regeringen og Gülen bevægelsen er endt med? Se på deres beskidte magtkamp, flere hundrede fyringer, flere millioner penge fra folket og forskellige foreninger. Flere stammer og kurdiske AKP-vælgere og repræsentanter forlader AKP og har valgt at stemme på BDP fremover.
Vi skal som herboende kurdere tale med folk, vi må overtale og fortælle sandheden til alle der bor i valgområderne. Lad dem ikke lade sig narre af de ”gaver” AKP regeringen deler for at få kurdernes stemmer.”

Konkrete initiativer

Deltagerne ved mødet har desuden drøftet hvilke konkrete initiativer, der kan tages for at støtte valget i Tyrkiet:
At kontakte sine nærværende i landsbyer for at opfordre til at stemme kurdisk.

At sende en valgdelegation at sted bestående af herboende kurdere.

At samarbejde på tværs af landsbykommissioner for at skabe bedre tilslutning til valgdeltagelse til fordel for BDP.

Udover Komissionen for Hecilara har følgende kommissioner indtil videre afholdt drøftemøder, hvor planlægning og arbejdsfordeling har fundet sted; Omaro (Tavsancali), Gundi Bulduk (Bulduk), Bumsuz, Kelhasan

www.nudem.dk