Pressemeddelelse: Stop massakren i Vestkurdistan

Dræbte børn, voldtaget kvinder og hoveder, der bliver skåret af. Dette er ikke en fortælling om en krig, der f.eks fandt sted i1846, hvor Danmark havde tabte Slesvig.

Dette er blot en fortælling om kurdere i år 2013 bliver massakreret af Al-Qaida støttede grupper i Syrien.

De støttede radikale grupper angriber kurderne i Syrien
Salafister og andre radikale islamistiske grupper har det seneste års tid angrebet de kurdiske områder i Syrien, hvor angrebene især siden 16. juli er blevet intensiveret. Velvidende har der i de seneste to år været en tragisk borgerkrig i Syrien og at kurderne ligesom andre folkefærd i området er meget påvirket af situationen. Kurderne har fra starten af meldt ud, at man var imod en krig og prøvede med alle midler at undgå en krigssituation. Langt hen af vejen lod det sig gør, især efter kurderne fik en del kontrol over deres områder.

I den nordlige del af Syrien er kurderne i flertal, men lever dog i fred sammen med arabere, assurere og armeniere. Denne del af landet var også blevet et trygt og fredeligt område for alle de andre folk at leve i. Man havde oprettede lokale råd i de forskellige områder, hvor samtlige folkegrupper bliver repræsenteret. Denne udvikling passede dog ikke alle andre magter på området, hvorfor man ønskede at ødelægge dette demokratiske samfundsfundament, hvilket vi mener som FEYKURD er årsagen til angrebene. Tyrkiet har for eksempel i løbet krigen i Syrien eksplicit udtrykt, at de vil gøre deres bedste for at forhindre i at kurderne får selvstyre i Syrien.

Tyrkiet har i første omgang udførte en embargo mod området. Således forhindrede man, at kurderne kunne forhandle med den syriske opposition. Efterfølgende støttede man radikale islamistiske grupper (først og fremmest gruppen Al Nusra fronten) med våben, kost og logi, så de kunne angribe det kurdiske område. Disse grupper ønskede i forvejen, at få en indflydelse i et kommende Syrien, så støtten fra Tyrkiet passede dem fint og hermed kunne de vise deres styrke.

Kampene foregår på 700 km´s udstrækning
Lige nu er der stadig hektiske kampe i byerne Haseki, Raka og Halep (Aleppo), samt i andre kurdiske områder. Sagt på en anden måde, så er der kampe fra den irakiske grænse helt den tyrkiske grænseby Hatay, altså kampene på en 700 km lang strækning.

Kurderne har fra starten været imod styret og vist dette ved fredelige demonstrationer og folkemøder. Men den syriske opposition har haft svært ved, at anerkende kurdernes rettigheder i området og kæmpet deres egen kamp. Man har nærmest nægtet, at samarbejde med kurderne. Kurderne har dermed været den tredje part i konflikten og har indtil fornyeligt ikke været involveret i kampene direkte. Men kurderne har dog forsvaret sig selv, når de nu blev angrebet. Regimets angreb i Halep (Aleppo) med giftgasser gjorde, at kurderne også forsvarede sig og ved lignende angreb.

Angrebene den 16. juli kom fra Al Nusra fronten og de samarbejder med Al Qaida, som bl.a. har haft til mål, at skabe islamistiske imperier i området. De steder, hvor de indtil nu har fået kontrollen har de kaldt for ‘Irak-Damaskus Islamiske Stat’ og man ønsker også, at overtage de kurdiske områder. Al Nusra støtter også de andre islamistiske grupper i området og en del af disse gruppers medlemmer er ikke fra Syrien, men er samlet for at kæmpe for jihad (den hellig krig). Et andet interessant punkt er, at der på det seneste er en del islamistiske fangere, der er flygtet fra fængsler i de arabiske land og der fra har tilsluttet sig den hellige krig. De sidst 10 dage er ca. 500 Al Qaida fanger flygtet fra det irakiske Ebu Garip fængsel.

Disse barbariske grupper, der angriber kurderne har efter vores mening intet med islam at gøre. Disse grupper mener bl.a., at kurderne er hedninge og at man derfor er i sin gode ret til at dræbe mændene og tage deres kvinder. Senest dræbte man den 1. august mere end 70 civile i landsbyerne Til Hasil og Til Eran, som hører til byen Alleppo blev massakreret. Omfanget af massakren kom det frem i de videoer, der blev delt ud i sociale medier. Eksempelvis kunne man se en episode, hvor tre kurdiske fangere levende bliver brændt ihjel efter, at man har hældt benzin ud over deres kroppe. Endvidere har man tilfangetaget en masse kurdiske fangere, hvis situationer man ikke har kendskab til.

Samtidig fortsætter embargoen mod de kurdiske områder, hvor bl.a. Tyrkiet, Det Kurdiske Selvstyre i Irak har lukket alle sine grænser til Syrien. Efter krigen i Syrien har hærget i syriske byer, har kurdere, arabere, kristne, armeniere, asuriere, yezidier og andre udsatte befolkningsgrupper i store mængder flygtet til de kurdiske områder, da der i starten af krigen var der fred i disse områder og derfor er der nu i mange af byerne overbefolket. Derfor frygter man, at gruppernes angreb vil blive intensiveret i disse områder, da man ikke ønsker den styreformen, der er gældende i de kurdiske områder (en demokratisk selvstyre, hvor en komité med navnet højeste komité bestående af repræsentanter af alle folkeslag i området er bestyrende organ). Endvidere skaber embargoen en kritisk situation for befolkningen, da der er stor mangel på mad, medicin, drikke og andre livsnødvendige ting.

Verdenssamfundet tier fortsat
Samtidig med at denne tragiske situation foregår i Syrien, virker det som om, at verdenssamfundet i bund og grund tier over for situationen. Dog har den russiske udenrigsminister taget klart afstand fra de seneste dages angreb mod civilbefolkningen. Men de vestlige lande har stort set ikke reageret på disse umenneskelige handlinger der er foregået i de kurdiske områder. Tavsheden har ligeledes været gældende hos det vestlige civilesamfund, heriblandt menneskerettighedsorganisationer.

Så for at det ikke bliver for sent bør man handle omgående for at undgå flere af disse episoder.

Derfor bør man:
1- Tage afstand fra massakren og angrebene mod kurderne.
2- Bede Tyrkiet om ikke støtte de tidligere nævnte grupperinger, samt at man fra irakisk, sydkurdisk og tyrkiske side åbnede grænserne til Syrien.
3- Til de kurdiske områder under FN kontrol får tilsendt humanitært hjælp.
4- Støtte et nyt demokratisk Syrien med plads til alle, hvor bl.a. kurdernes rettigheder også bliver anerkendt og man anerkender de kurdiske selvstyreområder.

Derfor bør alle lande deriblandt organisationer som FN og EU, som er forkæmpere frihed, fred, demokrati og menneskerettigheder støtte op om situationen i Syrien og tage de forbehold der nu skal tages.

Med venlig hilsen
Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEY-KURD