Öcalan opfordrer til våbenhvile i Tyrkiet (ÖCALAN´S BREV)

One of the last pictures taken before Abdullah Ocalan left his base in Damascus, 9.10.98
One of the last pictures taken before Abdullah Ocalan left his base in Damascus, 9.10.98

Brevet er oversat af Rasmus Krammer

Jeg hilser friheden. Newroz for de undertrykte.

Jeg hilser folket fra Mellemøsten og Centralasien som fejrer denne vækkelse, genoplivelse og opblomstrings nytårsdag, med ekstraordinær deltagelse og sammenhold…

Jeg hilser alle folkeslag som fejrer Newroz, som er dagslyset og vendepunktet for en ny æra, med stor entusiasme og demokratisk tolerance…

Jeg hilser alle de rejsende, på denne brede sti i retning mod demokratiske rettigheder og lighed.

Jeg hilser dig, det kurdiske folk, som lever ved foden af Zagros- og Taurusbjergene og ved Eufrat og Tigris dale og floder. Jeg hilser det kurdiske folk, et ældgammelt folk, beboere i de hellige lande Mesopotamien og Anatolien – moderen til al landbrug, landsbyer og bycivilisation…

Kurderne har taget del i denne mange tusinde årige gamle civilisation i venskab og enighed med diverse racer, religioner og overbevisninger – vi har alle bygget det sammen. For kurderne er Eufrat og Tigris tvillingerne af Sakarya og Maritsa. Ararat og Judi er venner af Kaçkars og Erciyes. Halay og Delilo, er i familie med Horon og Zeybek.

Disse store civilisationer, disse samlevende fællesskaber er fornyeligt blevet tvunget imod hinanden med politisk pres, udefrakommende indblanding og gruppeinteresser. Resultatet er blevet en konstruktion af systemer, der ikke er baseret på rettigheder, love, lighed og frihed.

De sidste 200 år har militære erobringer, vestlige imperialistiske interventioner, samt repression og benægtelsespolitik, forsøgt at undertvinge arabiske, tyrkiske, persiske og kurdiske lokalsamfund nationalstatens overherredømme, dets imaginære grænser og kunstige problemer.

Æraen med udnyttende regimer, repression og benægtelse er over. Folkeslagene i Mellemøsten og Centralasien er i gang med at vågne. De vender tilbage til deres rødder. De forlanger en stopper for de forblindende og forræderiske krige og konflikter imellem folkeslagene. Disse tusinder og millioner af mennesker som strømmer ind i disse arenaer brænder med Newroz-passion. De skriger for fred og venskabelighed, og de forlanger en løsning. Denne kamp, som begyndte som mit eget individuelle oprør imod elendighed, uvidenhed og slaveri, som jeg blev født ind i, har forsøgt at skabe en ny bevidsthed, en ny forståelse og en ny ånd. I dag ser jeg at vores indsats har nået et nyt niveau.

Vores kamp har aldrig været, og kan aldrig blive imod en specifik race, religion, sekt eller gruppe. Vores kamp har været imod repression, uvidenhed og uretfærdighed, imod påtvunget underudvikling, samt alle former for undertrykkelse.

I dag vågner vi til et nyt Tyrkiet og et nyt Mellemøsten.

Ungdommen som har budt mit budskab velkommen, kvinderne som hørte mit kald, venner som har accepteret min diskurs og alle mennesker som kan høre min stemme:

I dag begynder en ny æra.

Tiden med væbnet kamp er afsluttende, og døren til demokratisk politik åbner sig.

Vi begynder en proces med fokus på politik, sociale og økonomiske aspekter; en forståelse baseret på demokratiske rettigheder, frihed og lighed vokser.

Vi har ofret meget af vores liv for det kurdiske folk, vi har betalt en høj pris. Ingen af disse ofre, ingen af vores kampe, har været spildt. For konsekvensen af dem er at det kurdiske folk, endnu engang, har opnået deres identitet og deres rødder.

Vi har nået punktet; “lad våbene være stille, og lad idéerne og politikken tale”. Det moderne paradigme, som har været hensynsløst, ekskluderende og afvisende overfor os, er blevet jævnet med jorden. Lige meget om det er tyrkisk, kurdisk, Laz eller circassiansk – blodet som er blevet spildt, flyder fra en menneskekrop og fra dette jords skød.

Bevidnet af de millioner af mennesker som har hørt mit kald, jeg siger at en ny æra er begyndende: en æra hvor politik er vigtigere end våben. Vi er nu kommet til fasen, hvor vi vil trække vores bevæbnede styrker ud på den anden side af grænserne.

Jeg tro,r at alle dem, som har troet på denne sag, og mig, er forståelige overfor de mulige farer i processen.

Dette er ikke en afslutning, men en ny begyndelse. Dette er ikke en afslutning på kampen – vi starter en ny slags kamp.

Skabelsen af geografi, baseret på etnicitet og en nation er en umenneskelig fabrikation af moderniteten, som afviser vores rødder og vores oprindelse.

Vi har alle et stort ansvar for at skabe et lige, frit og demokratisk land for alle folkeslag og kulturer, passende for Kurdistan og Anatoliens historie. Ved denne Newroz begivenhed, påkalder jeg lige så meget armenierne, tyrkerne, syrerne, araberne og alle andre folkesalg, som kurderne, til at se denne flamme for frihed og lighed – den ild som er her i dag – og tage den til sig som deres egen…

Forskellige folkeslag i Tyrkiet;

De tyrkiske mennesker som lever i hvad der bliver kaldt Tyrkiet i dag, det antikke Anatolien, bør anerkende at deres fælles liv med kurderne, under islams flag, hviler på venskabets og solidaritetens principper. Venskabets regler har, og bør ikke, have plads til erobringer, benægtelse, afvisning, tvungen assimilering eller ødelæggelse.

Det sidste århundredes repression, ødelæggelse og assimilations politik, baseret på kapitalistisk modernitet, repræsentere den magthavnede klasses indsats for at benægte en lang historie af venskab. De repræsenterer ikke folkets vilje. Det er nu meget tydeligt at tyranniets favntag er uforeneligt med venskabets historie og regler. For at kunne efterlade denne fortrydelige fortid bag os, kalder jeg de to strategiske magter i Mellemøsten til at bygge en demokratisk modernitet, som passer til vores kultur og civilisation.

Tiden er kommet til at uenigheder, konflikt og fjendskab skal vie for alliancer, sammenhold, velsignelse og en gensidig omfavnelse.

De tyrkere og kurdere som er faldet som martyrer sammen ved Çanakkale, gik også igennem uafhængighedskrigen sammen, og åbnede i fællesskab 1920 Samlingen.

Vores fælles fortid er en realitet som påbyder os at skabe en fælles fremtid. I dag leder den ånd, som funderede den Store tyrkiske Samling, vejen til en ny æra.

Jeg påkalder alle undertrykte folk; kvinden, som er den mest langvarige koloniserede og underordnede klasse; alle marginaliserede og ekskluderede overbevisninger, kulter og kulturer; arbejderklassen og alle underordnede klasser; alle som har været ekskluderet fra systemet til at tage deres retmæssige position i den Demokratiske Modernitet og til at optage dens mentalitet.

Mellemøsten og Centralasien leder efter en samtidig modernitet og en demokratisk orden som tjener deres egen historie. En ny model hvor alle kan leve sammen i fred og venskab er blevet et objektivt behov på linje med behøvet for brød og vand.

Uundgåeligt, igen, geografien og kulturen i Anatolien og Mesopotamien leder vejen til at bygge en sådan model.

Vi oplever en mere samtidig, mere kompliceret, og mere grundlæggende version af Uafhængighedskrigen, som har udviklet sig indenfor rammerne af den Nationale Pagt fra 1920.

På trods af alle fejlene, tilbageslagene og nederlagene i de sidste 90 år, er vi nu igen i gang med at forsøge at bygge en model med alle folkeslagene, klasserne og kulturerne som har været ofre for forfærdelige katastrofer. Jeg påkalder jer alle til at stå op og hjælpe med at opnå en ligeværdig, fri og demokratisk social organisering.

Jeg påkalder kurderne, tyrkerne, syrerne og araberne som lever adskilt på trods af den Nationale Pagt, og som i dag er blevet dømt til at leve under alvorlige problem, og i konflikt med hinanden, i Syrien og i Iraks arabiske Republik, til at begynde at diskutere, og genindsætte, samt at tage beslutning om deres nuværende virkelighed i en ”National Solidaritet og Freds Konference”.

Bredden og alsidigheden i konceptet ”VI”, har en vigtig placering i dette lands historie. Men i hænderne på den smalle og magthavende elite, er ”VI” blevet erstattet med ”EN”. Det er tid til at give konceptet ”VI” dets gamle ånd og implementere den.

Vi skal stå sammen imod dem som vil splitte os og få os til at slås indbyrdes. Vi skal slå os sammen imod dem som forsøger at dele os.

Dem som ikke kan forstå den nye tids ånd vil ende op i historiens skraldespand.

Dem som vil kæmpe imod det nuværende vil falde i afgrunden.

Folkeslagene i regionen bevidner et nyt morgengry. Folkene i Mellemøsten er trætte af fjendskab, konflikt og krig. De vil genfødes af deres egne rødder og stå skulder ved skulder.

Newroz er en inspiration for os alle.

Sandheden i meddelelserne fra Moses, Jesus og Mohammed bliver implementeret i vores liv i dag, med nye ord. Folk forsøger at genvinde hvad de har tabt.

Vi afviser ikke værdierne i den samtidige vestlige civilisation som helhed. Rent faktisk godtager vi værdierne om oplysning, lighed, frihed og demokrati, og for at implementere dem, tilpasser vi dem med vores egne eksistentielle værdier og livsstile.

Basen for den nye kamp er tanker, ideologi og demokratisk politik; for at blive i stand til at tage et stort demokratisk spring fremad.

Hilsner til alle dem som har bidraget til denne proces og styrket den, og til alle dem som har støttet en fredelig og demokratisk løsning!

Jeg hilser alle dem som har taget ansvar for venskabet, ligheden og demokratisk frihed for folkeslagene.

Længe leve Newroz, længe leve folkeslagenes venskab.

Fængslet Imrali

21.marts 2013

Abdullah ÖCALAN