GÆLDER PRESSE- OG YTRINGSFRIHEDEN ALLE FOLK?

Den kurdiske netavis Nudem afholder lige nu debat i Folketinget, hvor der debatteres på livet løs om presse- og ytringsfriheden i Danmark og Tyrkiet.Debattørerne er journalisterne Rikke Hartmann og Polan Rojan, Mellemøstekspert Daniella Kuzmanovic og MF for Enhedslisten Nikolaj Villumsen. Her kommer der et uddrag fra den spændende debat.

Rikke Hartmann (journalist for TV2-Øst) mener, at journalister i Tyrkiet de senere år har fået trangere kår og at pressefriheden i Tyrkiet er under et enormt pres fra statens side. Dette har vanskeliggjort journalisterne arbejdsforhold.

Polan Rojan (journalist) udtrykker, at der ikke findes pressefrihed i Tyrkiet, eftersom man kan blive varetægtsfængslet for sine holdninger. Man kan ikke snakke om ytrings- eller pressefrihed, og man kan ikke vælge, at så har man lidt demokrati og så har man intet demokrati, det hedder enten eller. Folk sidder i fængsel for, at sige deres holdning, så demokrati er der ikke tale om.
Man kan blive varetægtsfængslet i flere år uden at få en retfærdig rettergang.
Ministrene acceptere ikke de indespærrede journalister, som journalister men derimod kun som terrorister, forbrydere og mordere. Dette blev bl.a. sagt af EU-ministeren Egemen Bagis og med denne fremgangsmåde er det svært, at komme med konstruktive løsningsforslag.

Journalistik bliver sat i samme bås som propaganda. Eksempelvis blev journalisten Ömer Celik, som informerede om den manglende hjælp ved Wan-jordskælvet og dermed kritiserede regeringen beskyldt for, at forsøge på at propagandere mod den tyrkiske regering og propagandere på vegne af en terrorbevægelse.

Som Polan Rojan nævner, så er ytrings- og pressefriheden under et enormt pres i Tyrkiet. Lige nu sidder der stadig over 700 studerende i de tyrkiske fængsler, som har været kritiske mod den tyrkiske stat

Daniella Kuzmanovic Mellemøstekspert sagde bl.a., at januar 2012 sad over 3000 studerende i fængslerne og af de 3000 var 700 beskyldt for terror og med terror menes, at man bl.a. er sympatisør for den kurdiske sag. Denne udvikling har gjort, at folk tænker nøje over hvad de siger, da det hurigt kan få konsekvenser for ens.

Samtidig er der kommet et stigende pres på de studerende som er politiske aktive og ikke mindst de kurdiske studerende. Dette ses bl.a. på fakultetet i Izmir, som dekan Yusuf Devran styrer, hvor alt bliver styret med en hård hånd.
AKP har også placeret sine ‘egne embedsmænd’ i de statslige organer, men dette er en generelt tendens i Tyrkiet, og det gør at det lettere for den siddende regering at styre sin magt.

Nikolaj Villumsen (Folketingsmedlem for Enhedslisten) understregede, at Tyrkiet var under observation fra EU bl.a. pga. krænkelserne af menneskettighederne og dermed presse- og ytringsfrihed. Villumsen: “Kurdisk er stadig ikke anerkendt i Tyrkiet og dette er derfor meget problematisk.
Tyrkiet skal leve op til ytrings- og forsamlingsfriheden, da de er forpligtede til det pga. forhandlingerne med EU, så EU bør derfor presse mere på”. EU’s passivitet bekymre kurderne meget, da man ikke føler, at man ikke bliver værdsat og accepteret af EU.

Men spørgsmålet er så om Tyrkiet overhovedet har behov for, at komme med i EU, da Tyrkiet har fået en større magt i Mellemøsten. Endvidere er den tyrkiske økonomi de senere år i fremdrift, mens vi i EU stadig er berørt af den finansielle krise.
Man kan kun håbe på bedre tider for presse- og ytringsfriheden i Tyrkiet, selvom vejen stadig er lang. Vi skal altid tro på, at demokratiet er vejen mod fred og frihed for de kurdiske folk.

Skrevet af: Leyla Dogan