Vi fordømmer likvidering af 3 kurdiske kvindelige politikere i Paris på det kraftigste (video)

Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark (FEY-KURD) fordømmer drabet på 3 kurdiske kvindelige politikere på det kraftigste.

foto: kurder.dk

[nggallery id=8]

Som danske medier har også afdækket i torsdags, blev tre kvindelige kurdiske politikere onsdag den 9. januar dræbt på grotesk vis i den franske hovedstad Paris. De tre politiske aktive kvinder har i mange år kæmpet ihærdigt for kurdernes rettigheder og for demokrati og fred i Tyrkiet.

De tre kvinder var Sakine Cansiz, medstifter af Kurdisk Oprørbevægelse PKK, Fidan Dogan, Medlem Kurdisk National Kongres (KNK)fra Paris og Leyla Söylemez, politisk aktivist. De tre kvinder blev fundet døde på Kurdisk Informationsbureauets kontor i Paris onsdags nat af en journalist, som i flere timer havde prøvet at komme i kontakt med Sakine Cansiz.
På lige fod med alle kurdere i hele verden tager vi som FEYKURD stærkt afstand fra denne umenneskelige handling og betragter attentatet mod kurdiske politikere som et forsøg på at svække det kurdiske diplomati og kurdernes ihærdige kamp et frit og ligeværdigt liv. Det er endvidere betænkeligt at attentatet finder sted netop i en tid, hvor fredsforhandlingerne mellem den tyrkiske stat og den kurdiske oprørsbevægelse for nylig er igangsat. Attentatet er desværre medvirkende til at kurderne endnu en gang sætter spørgsmålstegn ved Tyrkiet reelle intentioner for en fredelig løsning af konflikten. Kurdernes skepsis vokser, især når den tyrkiske ministerpræsident skynder sig til at påpege en intern konflikt hos kurderne som motivet bag attentatet frem for at fordømme episoden.

Hvem der står bag drabet er stadig uklart, men vi herboende kurdere vil kampe indtil mordere og deres bagland står til ansvar for deres brutale gerninger mod kurdiske folk og deres politikere. Kurdernes kamp om fred og frihed har indtil videre kostet tusinder livet, heriblandt de 3 kurdiske kvinder. Vi kurdere vil dog aldrig opgive vores kamp om at ytre os på vores sprog, bevare vores kultur og historie, kæmpe for vores modersmål. Det sidste attentat er endnu et eksempel på at kurderne netop er dem, der er udsat for terrorhandlinger og ikke terrorister, som de ellers ofte bliver dømt for.

Det bør være enhver kurderes pligt at vise solidaritet med de omkomne samt vise sin fordømmelse. Endvidere opfordrer vi de demokratiske kræfter i landet til at støtte kurderne i deres kamp om et demokratisk og ligeværdigt liv henholdsvis i Europa og i Kurdistan.

Med venlig hilsen
FEY-KURD [Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, bestående af Dansk Kurdisk Kulturcenter, Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere (FOKUS- A), Kurdisk Kvinde Forening, Kurdisk Ungdom, Hillerød Kurdiske Kulturforening, Holstebro Venskabsforening, Kurdisk Forum, Dansk Kurdisk Arbejdsgiver Forening (DKAF)]