TRE KVINDELIGE KURDISKE POLITIKERE DRÆBT I PARIS!!!

[nggallery id=”7″]

Medstifter af Det Kurdiske Arbejderparti er blandt tre kvinder, der er blevet dræbt.
Tre politiske kurdiske kvinder blev skudt og dræbt i Paris i nat ved et angreb, som den franske indenrigsminister kalder en »henrettelse«. En af de dræbte kvinder menes at have været medstifter af Det Kurdiske Arbejderparti PKK.

De tre kvinder blev fundet tidligt i morges i et kurdisk informationscenter. De havde alle skudsår i hovedet.

Den franske indenrigsminister, Manuel Valls, som har besøgt gerningsstedet, betegner drabene som »henrettelser«.

FRENCH INTERIOR MINISTER MANUEL VALLS CONFIRMS MURDERS AT KURDISH INSTITUTE OF PARIS

Medier rapporterer om fredskøreplan
Dræbene sker på et tidspunkt, hvor tyrkiske medier har bragt rapporter om, at den fængslede leder af PKK, Abdullah Öcalan, er gået med til en fredskøreplan for det tre årtier lange kurdiske oprør i navnlig det sydøstlige Tyrkiet.
En af de dræbte var Sakine Cansiz, som ifølge en kurdisk paraplyorganisation i Frankrig var medstifter af PKK.

De tre kvinder blev sidst set i live onsdag. De blev fundet tidligt torsdag, da pårørende gik hen på centret og så blodspor på døren.

Stor demonstration på drabs stedet
 tusinder af kurdere er samlet til demonstration i området.

Iagttagere siger, at fredsbestræbelserne mellem Tyrkiets regering og PKK er seriøse, men at der stadig er uafklarede spørgsmål omkring kurdernes krav om autonomi.
For blot et par år siden ville det have været utænkeligt, at regeringen i Ankara førte forhandlinger med PKK, som er opført på USA’s og EU’s terrorlister.

Tyrkiets premierminister er under pres
 Öcalan grundlagde PKK i 1974, og han holdes ansvarlig af Tyrkiets ledere for over 45.000 menneskers død i sin kamp for en uafhængig kurdisk stat i det sydøstlige Tyrkiet.

Men Tyrkiets premierminister Erdogan er i dag under pres for at dæmme op for den politiske vold i landet, hvor der har været bombeanslag i storbyerne, mens kampe fortsætter i bjergområder i de sydøstlige dele af landet.

Erdogans regering har givet kurderne flere indrømmelser ved at udvide deres kulturelle og sproglige rettigheder i de 10 år, den har været ved magten.

Kurderne udgør 20 procent af Tyrkiets 75 millioner indbyggere. Öcalan har siddet fængslet på den lille fængselsø Imrali, siden han blev taget til fange i 1999.