ÖNDER: “TYRKIET BLIVER IKKE DEMOKRATISK SÅLÆNGE KURDERNE IKKE FÅR DERES RETTIGHEDER”

Ved det tyrkiske parlament opstod der i dag heftige diskussioner. Diskussionen handlede om anerkendelse af modersmål. Sirri Süreyya Önder udtrykte bl.a., at sålænge kurderne ikke fik deres rettigheder, så ville der ikke være mulighed for et fungerende demokrati.

BDP-parlamentariker Sirri Süreyya Önder kritiserede de tilstedeværende parlamentarikere og sagde til dem, at de ikke havde forstand på demokrati og menneskerettigheder. Parlamentarikerne talte om demokrati, men når det kom kurderne, så gjaldt disse regler ikke. Önder: ”I har i årtier ikke anerkendt et folks rettigheder og dette folk har kæmpet mod jeres undertrykkelse og tyranni, med til tider døden til følge. Stop mordet på dette folk og en dag vil de få deres rettigheder. Jeres undertrykkelse vil en dag få en ende”.

Problemet er at man stadig den dag i dag i Tyrkiet ikke har mulighed for at forsvare sig på sit eget modersmål. En del af de 10.000 tilfangetagede politiske fangere ønsker at forsvare sig på sit eget sprog – nemlig kurdisk. Tyrkiet er et FN-land og i FN’s Menneskrettighedserklæring star der sort på hvidt, at alle mennesker kan forsvare sig på sit eget modersmål.
EU og FN bør minde Tyrkiet om, at de skal overholde de regler, som er gældende og at det kan få konsekvenser for dem. Men desværre er de meget passive og nærmest lukker deres øjne, når det gælder kurdernes rettigheder.

Skrevet af: Roza Yaprak