Tyrkiets intellektuelle til AKP-regeringen: ”STOP SULTSTREJKERNE NU, FOR ELLERS ER I ANSVARLIGE FOR DEM SOM DØR”

En gruppe intellektuelle i Tyrkiet meddelte i dag i en pressemeddelelse, at de tager klar afstand fra den førte politik i Tyrkiet mod kurderne. Den igangværende sultestrejke i de tyrkiske fængsler som er på sin 51. dag skal stoppes med det samme, men det kræver at AKP-regeringen tager de sultestrejkendes krav alvort. I blandt de intellektuelle befandt sig bl.a. forfatter Yasar Kemal, musiker og politiker Zülfü Livaneli, Mehmet Bekaroglu professor og menneskerettighedsforkæmper og forfatter og digter Murathan Mungan.
Yasar Kemal udtalte, at når man observerede en sultestrejkende ude fra og ikke kunne stille noget op, så følte man at livet ingen mening havde. Yasar Kemal: ”I 1990’erne var det staten der var ansvarlig, da der blev udført en sultestrejke og det samme er gældende i dag, staten er ansvarlig og har midlerne til at stoppe sultestrejken”. Disse mennesker skal vi lytte til og tage seriøst, da deres sag er en retfærdighedssag, en sag for demokrati og lige behandling på tværs af etnicitet og kultur. Yasar Kemal afsluttede med denne bemærkning: ”Alle i dette land fortjener fred og frihed, og de forhindringer der er mod fred og frihed skal omgående fjernes, så vi fællesskab kan leve side om side”.

Foruden Yasar Kemal kommenterede Mehmet Bekaroglu også på journalisternes spørgsmål og understregede ligesom Kemal, at dem som ikke tager et skridt mod en løsning af sultestrejken er medansvarlige for de mennesker som dør under sultestrejken – her hentydes der klart til AKP-regering. Bekaroglu: ”Det er meget bekymrende, at man i et land er nødt til at bruge et middel som sultestrejke til at fremme sine ønsker om demokrati, frihed og fred. Desværre er det stadig en realitet i Tyrkiet, da menneskerettighederne stadig er begrænset når det kommer til stykket”.

Sultestrejkerne i de tyrkiske fængsler bør omgående stoppes, da for hver dag der går jo værre bliver situation for nogle af de over 700 sultestrejkende. Det forlyder, at nogle af de sultestrejkende i øjeblikket er på tærsklen til at dø, hvis ikke der handles omgående. Kurderne har ikke tænkt sig at stoppe sultestrejken før de får opnået sine krav. Sultestrejken er en ekstrem form for protest og jeg kan godt forstå menneskernes forargelse over det, da det i værste tilfælde kan fører til døden eller man kan få varige psykiske og fysiske mén for livet. Men på anden side har jeg også fuld forståelse for, at de fængslede har startede denne protest, da det er efterhånden er deres eneste mulighed. Den tyrkiske regering fængsler alle politisk aktive, torturer i fængslerne mens resten af verden ser på uden overhovedet at reagere (seneste rapport fra Amnesty International hvor fængslernes behandling af kurderne bliver kritiseret), børn bliver mishandlet i fængslerne (Pozanti-fængslet, læs tidligere artikler), folkevalgte politikere spærret inde og jeg kan blive ved og ved. Kurderne er desperate og ønsker med denne handling, at verdenssamfundet får øjne op for, hvad der sker i Tyrkiet. Senest har EU-parlamentariker Renate Sommer kritiseret Tyrkiet for deres behandling af kurderne og sløsede indstilling til løsning af den kurdiske konflikt.

Så kom nu på banen og indse, at kurderne har brug for Jeres hjælp (ET KALD TIL HELE VERDEN). Vi er de undertrykt og det er os der gang på gang bliver udsat for den ene uretfærdige krænkelse efter den anden, men det virker som om, at ingen ude fra gider at kæmper for vores sag. Hvad enten der sker, så kæmper vi for vores rettigheder til de er opnået med eller uden andres hjælp og dette vil ske med demokratiske midler. Vi ønsker i bund og grund, at leve i fred og frihed sammen andre folk, men i et demokratisk land, hvor de universielle menneskerettigheder vil være i højsæde.

Skrevet af: Melike Yalcin