Et opråb til danske medier; Bryd tavsheden

Imens over 700 sultestrejkende kurdere i tyrkiske fængsler hver et eneste sekund kommer et skridt tættere på døden, har den danske presse på lige fod med største del af tyrkiske presse valgt at forholde sig tavst til udviklingen.

Den manglende opmærksomhed fra de danske mediers side kan umiddelbart ikke skyldes manglende nyhedsværdi i en historie som 700 politiske fanger, der nu har sultestrejket i 60 dage. Dette kan i hvert fald ikke være tilfaldet, når man især tænker tilbage på historien om den livstidsfængslede dansk-bahrainske aktivist Abdulhadi al-Khawaja, der har valgt at sultestrejke mod det bahrainske styres krænkelse af menneskerettigheder. I flere uger kunne man opleve, at danske medier i det hele taget har sat fokus på historien og har blandt andet været med til at presse på dansk udenrigsminister til at træde i karakter.

En hurtig research på en database over danske medier giver et hurtig overblik over, at der i de seneste 30 dage nævnes sultestrejken kun to gange hos to nyhedsmedier henholdsvis hos Arbejderen og hos Modkraft.dk. Den dødbringende tavshed fra danske mediers side omkring sultestrejkende kurdere har derfor undret rigtige mange, især herboende kurdere. En af dem, der undrer sig over sagen er en ung herboende kurder, der kalder sig for at være ” en meget frustreret verdensborger ”. Sedat Erdem er netop den frustrerede verdensborger, der har valgt at viderebringe sin undren over den verserende tavshed hos danske medier ved at skrive en mail henholdsvis til Politiken og Danmarks Radio.

I en mail med emnet ”Hvorfor betyder kurderne så lidt for verdenssamfundet og Danmark???” skriver Sedat Erdem d. 31.10.2012 følgende til Politiken;

”Til Politikens redaktion
Jeg ved ikke om jeg gør det rigtige ved at sende denne mail, men nu gør jeg det alligevel, da jeg er mega frustreret over de danske mediers manglende mediedækning af de over 700 kurdiske indsattes sultestrejke i de tyrkiske fængsler. Sultestrejken har nu varet ved i over 50 dage.

Dagligt følger jeg de danske medier så som, aviser, internettet og tv i håb om at den kurdiske sag og den igangværende sultestrejke bliver nævnt. Desværre har der endnu ikke været en saglig reportage om sultestrejken eller det kurdiske spørgsmål.

Ja, hvor ofte er det er lige at 700 indsatte sultestrejker, men så længe der ikke er tale om krig, ødelæggelse eller Vild med dans, så er det desværre ikke noget vores medier kan bruge til noget.

Hvorfor Politiken? Jo, fordi jeres avis er nuanceret og troværdig.

Jeg håber at denne mail giver redaktionen anledning til at gå videre med dette emne.

Fra en meget frustreret verdensborger og Politiken læser.

Hilsen

Sedat Erdem”

10 dage efter, hvor tavsheden hos danske medier endnu ikke er brudt vælger Sedat Erdem denne gang at skrive til Danmarks Radio med et håb om, historien om sultestrejkende kurdere tages alvorligt. I mailen med overskriften ”Sultestrejken i de tyrkiske fængsler” skriver Erdem følgende;

”Nu har sultestrejken blandt de kurdiske indsatte i de tyrkiske fængsler landet over, stået på i 60 dage. Over 700 indsatte demonstrer via sultestrejken for at skabe opmærksomhed om kurdernes krav på basale rettigheder, som at snakke og skrive kurdisk.

Grunden til at jeg sender denne mail er, at jeg ikke kan forstå at DR ikke har mere fokus på denne demonstration, som for engang skyld ikke indebære nogle former for våben.

Vis nu at Danmarks Radio støtter demokratiet og ytringsfriheden ved at bringe denne sag.

Jeg vil gerne have en tilbagemelding uanset hvad I gør.

Hilsen

Sedat Erdem”

www.nudem.dk