Hvor er jeres samvittighed – sultestrejken på sit 44. døgn

Hvorfor er det overhovedet ikke nævnt i de danske medier? Det undrer mig gevaldigt, at der i de hjemmelige medier stort set ikke bliver nævnt, at næsten 800 politiske-fangere sultestrejker i de tyrkiske fængsler og det er i dag 44 dage siden, at det startede. Sultestrejken startede d. 12. september af PKK- og PJAK-fangere og fortsætter stadig. Målet med sultestrejken er bl.a., at gøre opmærksom på følgende problematikker: at kunne forsvare sig på kurdisk, retten til at lære sit eget modersmål og sidste men ikke mindst løsladelsen af den kurdiske leder Abdullah Öcalan fra hans isolationsfængsling. Öcalan har siden juli 2011 ikke haft besøg af sin familie og advokater.

De sultestrejkendes helbredssituation bliver dag for dag forringet i en sådan grad, at det kan give varige psykiske og fysiske mén resten af deres liv. Desværre reagerer den tyrkiske stat og resten af verden stadig ikke på denne meget kritiske situation. Eksempelvis nævnte de tyrkiske medier først i går lidt om sultestrejken, som nu er på sit 44. døgn. Det skaber bekymring hos den kurdiske befolkning, at der ikke er nogen lande, som reagere på den politiske situation i de tyrkiske fængsling. Hvor er menneskerettighederne når det gælder kurderne? Findes der overhovedet rettigheder for dette undertrykte folkefærd, som kan kalde sig verdens største minoritetsgruppe? Undrende spørgsmål kan man stille mange af, men om svarene kommer, er svært at sige.

Lad os i fællesskab støtte undertrykte folks kamp for fred, frihed og demokrati og ikke passivt se til. Alle med et humanistisk livssyn bør i disse tider råbe sin stemme op og vise omverdenen, at kurderne ikke står alene i sin retfærdige kamp.

Med håbet om en fredelig løsning af den kurdiske konflikt håber jeg, at herboende politikere og i resten af verden begynder at få noget indsigt i det der sker i de tyrkiske fængsler, samt bekymre sig om situation angående de sultestrejkende. Her fra nord sender jeg min fulde støtte til de sultestrejkende og ved, at deres kamp ikke er forgæves, for retfærdigheden vil ske en dag.
Skrevet af: Bajar Agri