PRESSEMEDDELSE: DANSK-KURDISK KULTURCENTERS LOKALER RANSAGET

I dag kl. 10 blev Dansk-Kurdisk Kulturcenters lokaler på Viktoriagade 16.C i København ransaget af politiet. Politiet stormede lokalerne selvom lokalernes døre var åbne. En af foreningens medlemmer blev ført med til politistation, men efterfølgende frigivet.

Alle materialer og instrumenter blev gennemtjekket og nogle af foreningens mapper konfiskeret, deriblandt dem med alle de 750 medlemmers informationer. Nogle af medlemmerne har i dag udtrykt, at de frygter, at deres oplysninger bliver vidergivet til de tyrkiske myndigheder.

Dansk-Kurdisk Kulturcenters formand Fatih Baran ved stadig ikke, hvorfor deres lokaler blev ransaget og nogle af deres materialer konfiskeret, da der er tale om en kulturforening, hvis klare formål bl.a er at: ‘arbejde for kurdernes integration i det danske samfund, samt at udbrede kendskabet til kurdisk kultur, kunst, historie og identitet.Desuden arbejder Dansk-Kurdisk Kulturcenter for, at skabe netværk og dialog mellem det danske samfund og den kurdiske minoritetsgruppe i Danmark, hvor deres vores formål er, at fremme kurdernes integration og skabe sociale fællesskaber på tværs i samfundet sociale og kulturelle aktiviteter som bl.a. fester, undervisning i folkedans, musik, modersmål samt kurser, møder, sammenkomster og studierejser’.

Pressemeddelse fra Dansk-Kurdisk Kulturcenter