FRIHEDSBUSSEN ANKOMMET TIL KØBENHAVN!!!

Idag (søndag) ankom Frihedsbussen til København. Frihedsbussen er som nævnt i tidligere artikler igangsat med budskabet om ‘Frihed til Öcalan’ og fortsatter sin færd i gennem store dele af Europa – i alt 69 byer kører bussen igennem. Som mange nok ved, så er den kurdiske leder for PKK stadig isolationsfængslet på fangeøen Imrali og siden 2011 juli måned har Öcalan ikke haft kontakt med sine advokater eller familie. En umenneskelig handling, som kurdere med denne handling vil protestere imod.
Med i Frihedsbussen var også den kendte kurdiske sanger Semdin og ikke mindste provinsbyen Sur’s borgmester Abdullah Demirbas (Sur provinsby til den kurdiske hovedby).

Planen var, at bussen skulle ankomme til Københavns Lufthavn og her fra ville herboende kurdere følge bussen ind til Rådhuspladsen, men af sikkerhedsmæssige årsager valgte politimyndighederne at følge bussen alene. På Rådhuspladsen blev ‘Frihedsbussen’ modtaget af ca. 300 mennesker, som viste sin støtte.

Efterfølgende bliver der på Strandgårdsskolen i Ishøj afholdt et ‘folkemøde’, hvor folket har mulighed for, at spørge ind til den seneste udvikling i den kurdiske konflikt. Hovedtaleren ved folkemødet bliver Abdullah Demirbas. Demirbas har de senere år kæmpet ihærdigt for kurdernes rettigheder. Frihedsbussen fortsætter imorgen videre til Tyskland, hvor man alle steder vil fremfører budskabet om ‘FRIHED TIL ÖCALAN’.

Udarbejdet af: kurder.dk