PKK’s kamp er kurdernes frihedskamp

Den 15. august 1984 startede PKK den væbnede kamp mod det totalitære tyrkiske styre og med tiden er PKK kun blevet stærkere. Folket støtter PKK’s kamp for de føler, at det er deres frihedskamp. Mange kurder anser ‘PKK som folket og folket som PKK’, altså to uadskillelige enheder. Kurderne har nu i 28 år vist deres styrke og fortsætter med det. Kurderne ønsker fred og frihed, og folket er overbevist om, at disse rettigheder opnåes med PKK’s hjælp. Med denne freds- og frihedskamp har PKK givet det kurdiske folk en tro på, at tingene kan lade sig gøre.

I 1984 GJORDE MAN MODSTAND, I 2012 ØNSKER MAN FRIHED

Det kurdiske folk har efter årtiers undertrykkelse og tortur nu endelig fået nok og støtter derfor denne kamp på alle led. Kurdere i Kurdistan er blevet mere bevidste om deres identitet, og flere og flere deltager i den politiske kamp. For tiden sidder over 8.200 civile i fængsel, fordi de på demokratisk vis har ønsket fred og frihed til kurderne.

Lige nu har PKK-styrkerne fået kontrol over provinsbyen Simdinli og de omkringliggende byer, og disse kampe vil fortsætte indtil Tyrkiet begynder at gøre noget for kurdernes rettigheder. Kampene startede tilbage til den. 23.juli og ser ikke ud til at stoppe foreløbig.

STATEN SKJULER VIRKELIGHEDEN FOR OMVERDENEN

Den tyrkiske stat skjuler virkeligheden for omverdenen, da man ser det som et svaghedstegn, at PKK har overtaget områderne omkring Semdinli. Pressen er blevet udelukket fra området, men heldigvis har dele af de kurdiske medier fået kontakt med lokalbefolkningen, som informere om den kritiske situation.

LØSNINGEN: DIALOG OG EN DEMOKRATISK TILGANG TIL TINGENE

Hvis Tyrkiet virkelig ønsker at skabe fred og frihed for kurderne, så er de nødt til, at skabe dialog med PKK og BDP (Freds- og Demokratipartiet), for det er de parter, som har den største indflydelse i den kurdiske konflikt. Du kan ikke løse en konflikt ved ikke, at snakke med din fjende. En fredsproces kræver, at begge parter giver sig på visse områder og at man i sidste ende finder en retfærdig løsning for alle. Men Tyrkiet skal starte med, at behandle kurderne med respekt og accepterer deres menneskelige ønsker om modersmålsundervisning og ikke mindst dannelsen af et selvstyre i de kurdiske områder.

Havde det ikke været for PKK, så var den kurdiske freds- og frihedskamp ikke nået så langt som den er i dag. Som den tyrkiske sociolog Ismail Besikci sagde fornyelig, så kan PKK ikke overvindes med militærmagt eller politisk, da de er meget stærke i de kurdiske områder og pga. deres håb til folket om bedre tider, så derfor skal fredsprocessen foregik med deres indblanding.

UDARBEJDET AF: LORIN WELAT SORIN