Tyrkiet krænker forsat ytringsfriheden groft

Da ROJ TV i 2005 starter med at transmittere med dansk sendetilladelse, forsøger Tyrkiet fra dag ét, at lægge pres på Danmark til at lukke kurdernes stemme. Tre officielle klager, et ukendt antal henvendelser til myndigheder, møder på allerhøjeste politiske niveau, medfører i januar en foreløbig dom fra Københavns Byret med appelleret ny sag i Landsretten til oktober og et horribelt hækkeløb for ROJ TV til at drive sin forretning og formidling.

I fem år siger Radio- og tv-nævnet god for ROJ TV. Hver gang den tyrkiske ambassade indsender klager over at kurderne har presse- og ytringsfrihed fra Danmark, svarer Radio og tv-nævnet tilbage: Intet at bemærke, ROJ TV overholder alle betingelser for god tv- og radio-transmission. I øjeblikket fører Radio- og TV-nævnet endnu et tilsyn med ROJ TVs programflade, hvor der afventes en afgørelse inden sommerferien. ROJ TV kører for tiden med lav blus, det betyder kun på nettet.

Som på timing inviterer Dansk PEN, den fornemste verdensomspændende forening for journalister, forfatter og skribenter, i skrivende stund til debat om Tyrkiet under overskriften: ”Demokrati, ytringsfrihed og de fængslede skribenter” med deltagelse af tre af Tyrkiets anerkendte skribenter, Mehmet Altan, Mehmet Coban, Altan Tan og Informations Mellemøstens korrespondent Lasse Ellegaard.
Ifølge Reportere uden Grænser, er Tyrkiet i 2012 dumpet ned på en 148. plads (2011: 138) ud af 178 lande på pressefriheds-rang-listen; en dårligere placering end Rusland og Ukraine. 104 journalister og 39 distributører sidder forsat fængslet i Tyrkiet. Internationale og europæiske journalistorganisationer kører kampagner mod den tyrkiske stat for at protestere mod krænkelsen af presse- og ytringsfriheden. Der er ganske enkelt hverken demokrati, presse- eller ytringsfrihed i Tyrkiet.

Imens fører den tyrkiske statsmagt sig frem med store ambitioner om at blive medlem af EU, samtidig med at landet med undertrykte mindretalsbefolkninger på godt 30 %, forsøger at markere sig som forbillede for nabolandene.

Vi takker fortsat for al den støtte, vi har fået fra alle vinkler.

Nyhedsbrev 032
Maj 2012

Med venlig hilsen
Imdat Yilmaz
Administrerende direktør