HVORNÅR ER DET KURDERNES FORÅR?

D. 21 marts er dagen, hvor kurderne på lige fod med flere andre Mellemøstlige befolkningsgrupper fejrer forårs ankomst. Denne dag kaldes af kurdere for Newroz, som betyder ”ny dag”. Dog har kurderne i deres historie altid tillagt en politisk betydning til Newroz som den dag, hvor kurderne har gjort op med magthavernes tyranni og deres undertrykkelse.

Historien går tilbage til året 612 f.kr. Ifølge sagnet var der en assyrisk kong, der hed Dehak. Han bliver alvorlig syg, som bevirker at der voksede to slanger frem på hans skulder. Hans læger mente, at han, for at undgå at blive bidt af slangerne, skulle spise hjerne af to unge kurdere. Men for at skåne de unge, fandt bøddelen, der var ansvarlige for slagtning af disse mennesker en anden løsning. Han fik fat i nogle lam og slagtede dem. Hver gang kongen blev tilbudt to hjerner på fadet, var kun en af dem var menneskehjerne. På den måde blev der hver gang en unge mand frigivet. Alle dem, der blev frigivet drog op i bjergene, hvor de organiserede sig. I denne by levede der en smed ved navnet Kawa, der havde syvbørn. Seks af de syv var allerede blevet ofret for kongen. Den dag, hvor de skulle hente Kawa´s sidste søn, startede Kawa et oprør. Han blev støttet af unge mennesker, som var allerede droget op på bjerget.  Dette oprør er blevet markeret ved et bål oppe på bjerget. Hvert år d. 21. marts antændes derfor Newroz`bål for at minde om dette oprør.

Oprøret er dog ikke ophørt, idet historien er blevet ved med at gentage sig for kurderne. Assyrisk konge Dehak har nemlig ikke været den sidste tyran i kurdernes liv. Selv kurdernes brug af deres sprog i den tyrkiske offentlighed er i dag et problem og endda en motiv for terror mod statens eksistensgrundlag. Krænkelsen og uretfærdigheden mod kurdere har eksisteret i mere end 100 år, hvilket er årsagen til, at kurderne i historiens løb har gjort op med denne brutalitet ved 33 oprørsbevægelser før oprørsbevægelsen PKK (Kurdistan Arbejder Parti).

En periode hvor undertrykkelsen af kurderne stadig fortsætter, at den kurdiske leder Abdullah Öcalan på sit 13. år stadig er isolationsfængslet og under uretfærdige forhold, kurderne er blevet mere bevidste om ønsket om frihed og demokrati, samt skabelsen af en demokratisk fredsproces.

Foruden har der den seneste tid været et enormt pres på freds- og demokrati kræfterne i Tyrkiet. Politikere, akademikere, advokater, journalister og ikke mindst fredelige demonstranter er blevet indespærret og dermed har man prøvet, at få dem til at tie stille.

Det er bekymrende, at verdenssamfundet i en sådan situation overhovedet ikke reagerer og dermed vælger man ubevidst at støtte kampen mod undertrykkelsen af kurderne. Tilfangetagelsen af flere tusinde mennesker, mishandlingen af børn i fængslerne, sultestrejkerne i Tyrkiet og Strasbourg, presset på kurdernes frihedskamp og vi kunne blive ved med konkrete eksempler. Men spørgsmålet er så, hvor er Europarådet, EU-kommissionen og ikke mindst CPT (Committee for the Prevention of Torture) henne i denne situation, samt hvad er deres ansvar her?

Denne udvikling er meget slående og viser os, at kurdernes freds- og frihedskamp til tider ikke kun er mod de undertrykkende totalitære styrer, hvor kurderne befinder sig, men derimod mod hele verdenen. Verdens ligegyldighed over for denne kamp er en krænkelse og fornærmelse af menneskeligheden.

Afsluttende kan der siges på trods af alt denne negative udvikling, at kurderne er nødt til, at holde fast i sine demokratiske rettigheder. Kurderne skal gennem de demokratiske spilleregler bevare sit håb for fred og frihed – og blive ved til de får deres ønsker opfyldt.

Derfor håber vi endnu en gang, at der både i Kurdistan og Mellemøsten kan dannes et fundament for skabelsen af demokratisk proces. En demokratisk proces, hvor man fokusere på anerkendelsen af all folkeslag og religioner.

 

FEY-KURD (SAMMENSLUTNINGEN AF KURDISKE FORENINGER I DANMARK)