LAD OS VED FEJRINGEN AF 1. MAJ I FÆLLESSKAB STYRKE ARBEJDERNES OG FOLKENES FRIHEDER OG RETTIGHEDER!

Først og fremmest minder vi med respekt alle de mennesker, der er faldet i friheds- og modstandskampen for demokratiet, og lover at vi for altid vil fortsætte deres freds- og frihedskamp med ønsket om bedre forhold for alle mennesker.

1.Maj som er symbolet på arbejdernes internationale kampdag for solidaritet og samling er i disse år meget nødvendig for folkenenes og arbejdernes friheder. En periode hvor undertrykkelsen af kurderne stadig fortsætter, at Abdullah Öcalan på sit 13. år stadig er isolationsfængslet og under uretfærdige forhold, kurderne er blevet mere bevidste om ønsket om frihed og demokrati, samt skabelsen af en demokratisk fredsproces.

Derfor er det vigtigt, at pointere den undertrykkelse der stadig sker over for det kurdiske folk og presset fra alle fire sider i de kurdiske områder. Öcalan’s umenneskelige fængselsforhold kan ikke accepteres af nogle mennesker og strider mod FN’s menneskerettighedskonvention. Endvidere har der de sidste 9 måneder ikke været nogen kontakt med Öcalan og CPT har heller ikke udført sin opgave tilstrækkeligt.

Foruden har der den seneste tid været et enormt pres på freds og demokrati kræfterne i Tyrkiet. Politikere, akademikere, advokater, journalister og ikke mindst fredelige demonstranter er blevet indespærret og dermed har man prøvet, at få dem til at tie stille. Kurderne bliver bombaderet fra luften og på land af statsapparatet, man tænker ikke på om det er børn, kvinder, unge eller ældre man rammer i sin iver for at fremvise sin styrke.

Statens propaganda flyder dagligt over kurdernes freds- og frihedkamp, men kurderne er nået til et punkt i deres kamp, hvor de kun ønsker en løsning af den mangeårige konflikt og intet andet. Kurderne er efterhånden villige til, at ofre alt for deres kamp – selv deres liv.

Det er bekymrende, at verdenssamfundet i en sådan situation overhovedet ikke reagere og dermed vælger man ubevidst at støtte kampen mod undertrykkelsen af kurderne. Tilfangetagelsen af flere tusinde mennesker, mishandlingen af børn i fængslerne, sultestrejkerne i Tyrkiet og Strasbourg, presset på kurdernes frihedskamp og vi kunne blive ved med konkrete eksempler. Men spørgsmålet er så, hvor er Europarådet, EU-kommmissionen og ikke mindst CPT henne i denne situation, samt hvad er deres ansvar her?

Denne udvikling er meget slående og viser os, at kurdernes freds- og frihedskamp til tider ikke kun er mod de undertrykkende totalitære styre, hvor kurderne befinder sig, men derimod mod hele verdenen. Verdens ligegyldighed over for denne kamp er en krænkelse og fornærmelse af menneskeligheden.

Afsluttende kan der siges på trods af alt denne negative udvikling, at kurderne er nødt til, at holde fast i sine demokratiske rettigheder. Kurderne skal gennem de demokratiske spilleregler bevare sit håb for fred og frihed – og blive ved til de får deres ønsker opfyldt. Ingen magter skal tro, at de kan fortsætte med at undertrykke kurderne, selvom undertrykkelsen de senere år under AKP-regeringen har været markant stigende. Kurderne vil og skal nok bekæmpe de totalitæreregimer, længe folket bevare den nuværende gnist og håbet om fred og frihed.

Derfor håber vi endnu en gang, at der både i Kurdistam og Mellemøsten kan dannes et fundament for skabelsen af demokratisk proces. En demokratisk proces, hvor man fokusere på anerkendelsen af all folkeslag og religioner. Vi siger en gang ’Frihed til Öcalan’ og ’Nok er Nok’ og ønsker alle mennesker, arbejdere og frihedskæmpere en god 1. maj, samt lad os i fællesskab stå imod presset og undertrykkelsen af kurderne og fremvise, at nu er der kun en vej – nemlig vejen mod demokratiet.

FEY-KURD (SAMMENSLUTNINGEN AF KURDISKE FORENINGER I DANMARK)