FOLKEMØDE MED ALTAN TAN – 25.4.2012

Traditionen for folkemøder, hvor kurdisk parlamentarikere deltager har i dag gentaget sig. Dansk Kurdisk Kulturcenter har i dag afholdt et folkemøde, hvor det prokurdiske parti BDP (Fred og Demokrati Parti) Ameds parlamentsmedlem Altan Tan var gæst.

Altan Tan er ankommet til Danmark i går som gæst for Dansk PEN[1] . I dag har Altan Tan afholdt møde henholdsvis med Berlingske Tidende nogle af Enhedlistens parlamentsmedlemmer. I morgen d.26.4.2012 skal Tan deltage et møde, arrangeret af Dansk PEN, hvor man sætter fokus på landets fæle rekord i fængsling og retsforfølgelse af journalister og forfattere”, som Dansk PEN skriver på sin hjemmeside (http://danskpen.dk/forside/)

Folkemødet i dag er blevet afholdt i Basak festsal, hvor der var mødt mere end 1000 deltagere. I starten af sin tale understregede Altan Tan, at den kurdiske konflikt har rødder tilbage i det Osmanniske Rige, hvor man har forsøgt, at undertrykke kurderne sammen med andre folkegrupper og minoriteter.

I og med at konflikten har de historiske rødder, kræver løsningen ifølge Tan, nogle ordentlige reformer, der kan sikre kurderne lige og demokratiske rettigheder. Altan oplyste, at han i dag sidder i en arbejdsgruppe i det tyrkiske parlament, hvor han sammen andre forsøger at lave et udkast til den nye tyrkiske forfatning. Altan Tan er dog ikke optimist i forhold til, hvorvidt denne forfatning kan bringe Tyrkiet mere demokrati. Derfor regner Tan ikke med, at denne forfatning kan bidrage til en demokratisk løsning af det kurdiske spørgsmål.

I sin tale kom Altan Tan ind på flere forskellige emner, herunder AKP-regeringens perspektiv på løsningen af den kurdiske konflikt. Tan understregede, at AKP-regeringen på ingen måder har intentioner om at løse konflikten. Hver gang kurderne har ytret sig om deres demokratiske rettigheder har AK-regeringen svaret tilbage med mere forfølgelser og fængslinger af kurdiske politikker og aktivister, siger Tan.

Udarbejdet af: kurder.dk

_______________________________

[1] Dansk PEN er en afdeling af International PEN, og medlemsskaren består af skribenter og formidlere af det skrevne ord: forfattere, journalister, oversættere, redaktører og udgivere (www.danskpen.dk)