Altan Tan, Mehmet Altan, Mehmet Coban og Lasse Ellegård deltog i PEN´s debataften om Tyrkiet

 

Dansk PEN havde inviteret tre af Tyrkiets mest anerkendte, kritiske stemmer til København, for at sætte fokus på landets grusomme rekord i fængsling og retsforfølgelse af journalister og forfattere.

Til mødet deltog Mehmet Altan (journalist og forfatter), Altan Tan (journalist, forfatter og parlamentarikar), Mehmet Coban (filminstruktør og journalist) og Lasse Ellegaard (journalist som i flere år har boet i Tyrkiet). Mødet blev budt velkommen af Klaus Slavensky (bestyrelsesmedlem i PEN) og Adil Erdem (herboende kurdisk forfatter).

Mehmet Altan mente, at der var behov for reformer som kunne skabe bedre forhold for pressefriheden og ytringsfriheden. Bl.a. skulle mediemogullerne kun beskæftige sig med sine medier og ikke alle mulige sideerhverv. Mehmet Altan understregede, at AKP-regeringen aldrig havde nået det samme niveua, som de havde i starten. Dette skyldes, at i takt med at de blev stærkere, blev de også mere skrappe i deres fremtoning og mistede noget af deres folkelighed. Selvom AKP er anti-militarister, så har de stadog bevaret kontakten med militæret. Det demokrati-spor som de nævnte i starten af deres regeringsperiode er stille og roligt forsvundet hen og fokus er mere og mere gået hen mod en islamisering af landet. Mehmet Altan nævnte, at selvom man mente, at militæret havde mistet noget af sin magt i Tyrkiet, var det interessant, at man stadig havde bevaret militærjuntaens forfatning fra militærkuppet 12. september 1980.

 

Altan Tan tilsluttede sig det Mehmet Altan sagde, men tilføjede at et af de principper medierne skulle efterleve var, at informere om det skete med en objektiv synsvinkel. Det er vigtigt, at sandheden ikke fejlfortolkes og fejlformidles. Desværre er virkeligheden en anden og det gælder både hos medierne i vesten og den tredje verden. Altan Tan understregede, at der altid opstår en kløft mellem det der bliver fortalt og hvordan det bliver opfatttet, og at det afhænger af hvem der formidler nyheden. Altan Tan: ”Eksempelvis har alle i Tyrkiet sine egne medier – islamisterne, nationalisterne, venstreorienterede og kurderne har alle deres egne medier. Med andre ord kan en bestemt nyhed opfanges på forskellige måder og disse medier er tildels ’farvet’ i deres fremstilling”. Til spørgsmålet om, hvor de intellektuelle i Tyrkiet var i denne proces konkluderede Altan Tan, at staten har enten indespærret dem eller givet dem ’mundkurv’ på. Altan Tan understregede op til flere gange, at i stedet for at kritisere AKP for deres islamisering, skulle man fokusere på deres korruption og manglende demokratiske sindelag.

Mehmet Coban stillede spørgmålet om, hvordan journalister og interlektuelle kan bryde disse forældede pressenormer. F.eks. findes der ikke tilstrækkelig med uafhængige medier i Tyrkiet, da medierne tildels er afhængige af det politiske system og dem som har magten. Mehmet Coban siger således: ”Lige meget hvem der kommer til magten er mediernes kritik begrænset”, da man frygter at mistr den indflydelse man nu en gang har. I vesten er medierne derimod mere uafhængige og derfor kan de være mere objektive og formidle det de nu en gang vil. Mehmet Coban konkluderede, at dette ville være svært i Tyrkiet og at det krævede en enorm omvæltning inden for medierne. Endvidere var han bekymret for, at der ikke var en reel opposition, som kunne samles og forenes i kampen mod forandring og demokratisering, samt at den politiske og kritiske kunst var begrænset.

Den sidste deltager Lasse Ellegaard fortalte kort om sit seneste besøg i Tyrkiet, som han sammen med andre journalister var inviteret til af Det Tyrkiske Europaministerium. Lasse Ellegaard stillede ved den anledning ind til de over 100 journalister der pt. er indespærret i de tyrkiske fængsler. Den tilstedeværende ministre fortalte, at over 90 procent af de tilfangetagede journalister ikke havde en journalistuddannelse, så talene var misvisende og at de var blevet indespærret for bl.a. propaganda og misforinformationer i medierne.

 

Panelet blev afsluttende enige om, at hvis der skulle se nogle markante forandringer i Tyrkiet skulle der bl.a. ske følgende forandringer:

–      Alle folk i Tyrkiet skulle opnå sine kulturelle og sproglige rettigheder.

–      Forbedring af mediernes rettigheder kræver, at der reformeres inden for det felt.

–      Skabelse af fuldstændige uafhængige medier.

–      En demokratisk forfatning skal skabes ved først og fremmest, at løse det kurdiske problem. Hvis ikke en sådan forfatning skabes bliver det svært, at udfører demokratiprocessen optimalt.

 

Udarbejdet af: kurder.dk