24. April 1915 ’Det glemte folkedrab’ – Det Armenske Folkedrab


Som ethvert imperium havde det Osmaniske rige, der eksisterede fra 1299-1923, en imponerende samt mindre dystre og uhyggelige perioder. Det Osmaniske rige som i sin storhedstid kunne bryste sig af, at regerer over et imperium på 24.000.000 km2 – et geografisk område der strakte sig til den vestlige del af Nordafrika og til Budapest i Europa. Osmanernes håndtering og behandling af befolkningen i de lande de besatte kan stadigvæk i dag diskuteres.
Nogle kritikere mener, at menneskehandel, tvangskonvertering til Islam, forskelsbehandling af mennesker alt efter deres religiøse baggrund blev den afgørende faktor for osmannernes fald. Andre kritikere mener derimod, at det Osmaniske rige ingen fjender havde ude fra, men at det var indenrigspolitikken der gav imperiet dødsstødet.
Al diskussion om Osmannernes fremgangsmåde, deres storhedstid og fald bliver overskygget af en helt anden og særdeles vigtig begivenhed, nemlig folkedrabet på det armenske mindretal den 24. April 1915. Selvom den tyrkiske regering afviser det blankt og under ingen omstændigheder vil kendes ved dette folkemord, anslår historikerne at 1.5 mio. armenere blev slået ihjel i den såkaldte ”Armenian genocide”.
Det er velkendt, at der omkring 1500-tallet levede ca. 2 millioner armenere i det daværende Osmannerrige – de nuværende kurdiske områder i Tyrkiet. Efter at en del af det tyrkiske Armenien mod øst var tabt til Rusland omkring 1900-tallet, begyndte det osmanniske riges økonomiske nedtur. Med nedturen kom antipatien for alt, hvad der ikke var af ren tyrkisk race. Kurdere, armenere, alevitter og andre minoriteter fik skylden for kollapsen af den store stat og inden længe startede den uhyggelige massakrering af det armenske mindretal. Ifølge officielle kilder er der tale om ca. 1.500.000 drab på kvinder, børn, mænd af alle aldre.
Fra 1923 til 1960’erne var benægtelsen af det armenske folkedrab mest noget, der fandt sted i Tyrkiet af tyrkiske politikere og historikere. Men fra slutningen af 1960’erne og frem til i dag er folkedrabet også blevet benægtet af amerikanske og europæiske forskere og politikere. Der er flere eksempler på, at de amerikanske historikere, der har benægtet det armenske folkedrab, har fået deres arbejde sponseret af den tyrkiske stat. Derfor fremstår benægtelsen af folkedrabet ofte meget velargumenteret og i videnskabelig form.
Folkemordet er veldokumenteret i mange beretninger, herunder i den danske missionær Maria Jacobsens dagbøger. Det begyndte allerede i 1890’erne med mordet på flere hundrede tusinde armeniere, men den ’24. april 1915 blev armeniernes krystalnat’. Tyrkiske myndigheder arresterede de ledende armenske intellektuelle og deporterede eller dræbte dem. Efterfølgende fulgte den næsten totale udslettelse og fordrivelse af den kristne befolkning i Det Osmanniske Rige, som i reduceret form blev til det moderne Tyrkiet.

UDARBEJDET AF: DEN KURDISKE UNGDOMSKOMITÉE