Ubegrænset-irreversible Sultestrejker

Frihed til at Öcalan til løsning af det kurdiske spørgsmål
En sultestrejke startede med de 8000 kurdiske politikere fængslet i Tyrkiet er nu forvandlet til en ubestemt-irreversibel sultestrejke som følge af trykiske regerings fuldstændige angreb mod kurdere og isolationen mod kurdiske folkeleder Abdullah Ôcalan.

foto: kurder.dk

Den første gruppe, der har besluttet sig for en sultestrejke på ubestemt tid begyndte på deres sultestrejke d. 20. Januar som falder sammen med 13 årsdagen for Abdullah Ocalans udlevering til Tyrkiet som et resultat af en international sammensværgelse. Blandt de 400 strejkende er der desuden to folkevalgte parlamentsmedlemmer af prokurdiske parti BDP(Fred og Demokrati Parti), Selma Irmak og Faysal Sariyildiz.

Den tyrkiske regering har siden 2009 iværksat et omfattende angreb mod kurdere og de demokratiske kræfter i Tyrkiet. Hvis du er i et land, hvor hundredvis af mennesker, herunder folkevalgte politikere, sulter sig for at gøre opmærksom på konflikten og Tyrkiets manglende vilje til at løse konflikten vil dette land have brug for et nærmere eftersyn. De sidste par måneders militære operationer inden og uden for Tyrkiets grænser har alene resulteret dødsfald blandt 41 civile. Desuden blev der flittigt brugt kemiske våben mod kurdiske guerillaer. Siden 2009 er tusindsvis kurdiske politikere er blevet anholdt og sat i fængsler med henvisning til landet anti-terror-love. Denne terrorlov favner et bredt udsnit af handlinger, som landets domstoller har en stor frihed til at fortolke, således det er muligt at arrestere mange som muligt. Blandt de fængslede er i dag medlemmer af Europa-Parlamentet, borgmestre, byrådsmedlemmer, forfattere, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for NGO´er, advokater, fagforeningsfolk samt studerende. Alt i alt et er der tale om 6000 politikere og aktivister, der i dag er sat i landes fængsler. Man ved samtidig, at den tyrkiske regering er fuld i gang med at bygge flere fængsler, således der er plads til flere politikere og aktivister.

Forhandlingerne, der havde startet i 2006 mellem det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan, og den tyrkiske stat har desværre ikke førte til nogen positive udvikling. På trods af flere forsøg fra Ôcalans side ved at få PKK til erklære våbenhvile, har AKP regeringen valgte at ophøre forhandlingerne med Ôcalan. Regeringen har til gengæld valgt at intensivere isolationen mod Ôcalan og de 5 andre indsatte på fangeøen Imrali, imens regeringen har givet grønt lys til de største militære aktioner.

Denne fremgangsmåde og AKP regerings modvilje mod at løse den kurdiske konflikt på en fredelig måde er med til at bevæge Trykiet væk fra demokratiet fra dag til dag. På trods af vestlige lande er rimelig opmærksom på hver enkelte begivenhed i Mellemøsten, oplever vi som herboende kurdere, at den europæiske offentlighed ignorerer den kurdiske konflik. Selv de relevante internationale organisationer vender det blinde øje til udviklingen i Kurdistan. Selvom CPT (Komité til Forebyggelse af Tortur) er den eneste organisation, der kan besøge fængslet Imrali, har de ikke taget skridt til at formidle de bekymringer, det kurdiske folk har for deres leder. Dette er grunden til det kurdiske folk, hvad enten at de er i fængslet eller udenfor, sulter sig selv – indtil døden om nødvendigt.

Selma Irmak, en folkevalgt parlamentsmedlem, der deltager i sultestrejke på ubestemt tid, forklarede hendes beslutning om at deltage som følger:

“At blive tvunget til at se alle de begivenheder udfolde sig, samtidig med at have håndjern må det være skal det værste ting, der kan ske for enhver i vores tid. I over 30 år har vores folk ønsket en demokratisk løsning af konflikten. Fundamentet til en løsning af dette problem skal helt sikkert starte med en dialog og forhandlinger med Öcalan. Hver kamp har en førende aktør. Den person, der har taget ledelsen af dette folk er Ôcalan, hvorfor han har ret til at tale på vegne af det kurdiske folk. Jeg er bekymret, ikke kun for dialogen mellem staten og Öcalan er ophøt, men jeg er også bekymret i forhold til intensivering af isolation mof Öcalan“
Det kurdiske folk, der bor i Europa, foretog for nyligt en lang march mellem Geneve og Strasbourg i frostgrader på -20 under titlen “Frihed til at Öcalan – status til Kurdistan“ for at gøre opmærksom på situationenen for det kurdiske folk og dets leder. Efter marchen fandt en stor demonstration med deltagelse af 60.000 mennesker stede blev udført i Strasbourg.

De europæiske institutioner og offentlige må ikke være ligeglade med overnævnte udvikling. Det må ikke glemmes, at forfølgelse og undertrykkelse, som kurderne har lidt gennem årene ikke kunne have været realiseret uden støtte fra en række europæiske og vestlige stater. Den Europæiske Union, og dens stater, der udgører dette fællesskab, må ikke være part i den grusomme undertrykkelse af det kurdiske folk ved at forblive tavs for at beskytte deres økonomiske interesser. Vores forventninger til EU og demokratisk offentlighed er, at de ikke længere skal være tilskuere til situationen for det kurdiske folk og hjælpe med at finde en rimelig og retfærdig løsning på det kurdiske spørgsmål.
Kurderne skriger: Vi vil have retfærdighed. Vi ønsker frihed til vores leder Öcalan og alle politiske fanger. Vi ønsker en retfærdig løsning på det kurdiske spørgsmål ved hjælp af demokratiske midler og metoder. Vi ønsker at leve frit i vores land ligesom alle andre folkeslag.

De sultestrejkende krav:
1 – Fjernelse af eksisterende frygt om Ôcalans sundhed- og sikkerhedsspørgsmål, som har eskaleret i en alvorlig grad, hvorfor der er behov for en omgående involvering fra Det Europæiske Råd og dets partnere.
2 – Fjernelse af den strenge isolation mod Ocalan, som forårsager ekstreme ubehag hos det kurdiske folk. Den verserende isolation er med til at optrappe konflikten. Ôcalan har ikke hafr mulighed for at møde sine advokater i mere en 7 måneder.
3 – Overvågning af den tyrkiske stat som Det Europæiske Råd, med hensyn til de igangværende undertrykkende og voldelige politikker mod de kurdiske folk, og indefrysning af Tyrkiets medlemskab, såfremt det bliver konstateret at Tyrkiet ikke lever op til kriterierne.
4- Den Europæiske Union og europæiske lande må opgive de holdninger, som indtil nu og stadig støtter Tyrkiets vold og benægtelse af kurdiske konflikt. Den kurdisk oprørbevægelse PKK må derfor fjernes fra EU´s terrorliste.
5 – Løsning af det kurdiske spørgsmål via demokratiske og politiske kanaler ved at give rum og lejlighed til Öcalan til at føre politik, således han kan bidrage til fredsprocessen.

Med venlig hilsen
Sammnslutning af Kurdiske Foreninger I Danmark (FEY-KURD)