“Jeg er Halabja!

“Jeg er Halabja! Jeg er det smukke vandfald ved de store bjerge. Jeg er træerne hvor de elskende mødes. Jeg er barnet med skoletasken. Jeg er moderen der nynner sit barn i søvn. Jeg er faderen der forsørger familien. Jeg er det smukke klare himmel over byen. Jeg er stjernerne om natten. Jeg er de glade mennesker på gaden. Jeg er den smilende mor. Jeg er den forelskede bror. Jeg er den dansene bedst…efar. Jeg er den gamle bedstemor. Jeg er Halabja!

Men hvert år den 16.Marts, ville jeg ønske jeg ikke var Halabja. Én gang om året er jeg ikke det grønne natur eller de smilende børn. Én gang om året er jeg den sorte himmel. Jeg er moderen der råber efter sine børn. Jeg er faderen der holder om sin lille datter. Jeg er datteren der græder grundet de brændende kroppe. Jeg er gassen der ætser mine hænder. Jeg er røgen der svier i mine øjne. Jeg er sønnen der ser sin elskede dø. Jeg er bedstefaren med de lukkede øjne. Jeg er det vandfald der er stoppet med at falde. Jeg er det grønne græs som ikke er grøn mere. Jeg er Halabja! Jeg er ved at dø. Jeg har smerter. Mine øjne brænder, min hænder ætser, mit hjerte græder, mine elskede dør. Jeg er Halabja den 16. Marts 1988!

Verden har glemt mig! Verden har glemt mine smerter og min historie. Verden har glemt at der bag det smukke natur gemmer sig flere tusind kurdere, dræbt af umenneskeligheden. Hjælp mig igennem denne éne dag om året. Del min smerte. Tag noget af byrden fra mig. Jeg er Halabja! Én gang om året knuses mit hjerte. Én gang om året kigger jeg op og ser flere tusind af mine børn kigge på mig. Én gang om året er jeg det alle vil glemme. Én gang om året er jeg det ingen vil igennem. Men ikke glem mig Kurdistan. Ikke glemme mig på denne dag. Tænk på mig, minde mig og vis mig at jeg ikke er glemt. Vis overfor den verden der har glemt mig, at de tusinder af mine børn aldrig dør. De lever stadig i det smukke vandfald og det grønne natur. De kigger ned på os fra den klare himmel og de smukke stjerner om natten. Jeg er Halabja! Vi er alle Halabja den 16. Marts! – Skrevet af Bedrettin Yazar fra gruppen “Unge kurdere i Danmark””