ROJ TV: USA og Tyrkiet vil kvæle os

Den kurdiske tv-station ROJ TV kæmper videre, efter at både tv-stationens bank og nye satellit-udbyder har indført selvtægt som politisk middlel.

Mens det kurdiske folk kæmper for demokrati og frihed på eget jord, så kæmper den kurdiske tv-station ROJ TV for ytringsfrihed- og pressefrihed på europæisk jord.

Dels mod økonomiske ramte stater i EU, som har lukrative aftaler med Tyrkiet, og dels mod private selskaber, som ynder godt af de arabiske landes kapital-investeringer i Tyrkiet.

Først vagte den franske satellit-udbyder Eutelsat at spærre for ROJ TV’s signal efter pres fra Tyrkiet og med økonomiske aftaler som gestus.

ROJ TV sikrede sig derefter en ny aftale med den græske udbyder Intelsat, så ROJ TV’s udsendelser kunne ses i Mellemøsten.

Men det er også slut nu. Intersal valgte at slukke for stationens signaler uden en forklaring dagen efter USA’s besøg i Tyrkiet.

“Vi har ikke fået nogen begrundelse, men Intelsat har netop stoppet signalet. Dermed kan man nu kun se ROJ TV på nettet,” bekræfter Imdat Yilmaz, administrerende direktør for ROJ TV.

I onsdags kom det frem, at Danske Bank har indefrosset tv-stationens konti,.

“Vi prøver at finde en løsning på problemerne, men indtil videre ser det ud til, at ingen andre banker vil samarbejde med os,” siger Imdat Yilmaz og peger på, at fremtidsudsigterne lige nu er dystre for ROJ TV:

“Jeg har været fortvivlet gennem et stykke tid. Jeg er altid optimistisk, men man skal også være realistisk, og det er en svær opgave at løse. Det ser ud som om, at amerikanske og tyrkiske kræfter forsøger at kvæle os,” siger Yilmaz.

Line Barfod: Betaling for Anders Foghs NATO-job

Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten (Ø) Line Barfod langer i dag ud efter den danske terrorlovgivning, som blev vedtaget under den daværende statsminister Anders Fogh Ramussen, som i utide valgte at forlade posten for at tilslutte sig amerikanerne og NATO.

“Det her viser tydeligt hvor absurd terrorlovgivningen i Danmark er blevet,” skriver Barfod på sin Facebook-profil.

Den nuværende advokat gør samtidig opmærksom på, at sagen mod ROJ TV er regningen for Anders Foghs NATO-post.

“Husk i øvrigt på at sagen mod Roj TV ifølge lækkede dokumenter er betalingen til den tyrkiske regering for at Anders Fogh kunne få jobbet i NATO.”