Frihed for Öcalan, Fred i Kurdistan – Er Öcalan den nye Mandela?

Ingen af os danskere i sin vildeste fantasi kan drømme om, at vi en dag kan blive fritaget for retten til at tale vores eget sprog eller blive tvunget til at give afkald på vores kulturarv. Imens selv de små dialektforskelle i det danske sprog betragtes her i landet som en mangfoldighed, kan kurdernes brug af eget sprog i et land som Tyrkiet hurtig blive et problem og endda et motiv for terror mod statens eksistensgrundlag.

Forskellen er således så stor, at man som borger i Danmark kunne få rigtig svært ved at forstå årsagen til den brutale krænkelse, som den tyrkiske stat og dens regering udsætter kurderne for. Dette er dog ikke nyt, idet krænkelsen og uretfærdigheden mod kurdere har eksisteret i de sidste 100 år, hvilket er årsagen til, at kurderne i historiens løb har gjort op med denne brutalitet ved 33 oprørsbevægelser før oprørsbevægelsen PKK (Kurdistan Arbejder Parti). Det er også derfor, at vi herboende kurdere såvel som flere andre kurdere i verden mener, at den kurdiske frihedsbevægelse PKK ikke er en årsag til den kurdiske konflikt, men er snarere resultatet af denne konflikt.

Konflikten er verserende og er endda i dag forværret, idet den tyrkiske stat og dens siddende regering fortsat insisterer på en militær løsning af konflikten. Dette sker til trods for, at den kurdiske folkeleder Abdullah Ôcalan ved flere lejligheder har rakt hånden ud for at løse konflikten på en fredelig og demokratisk måde. Til den rakte hånd har Tyrkiets respons til gengæld været, at bombardere kurdiske landområder, hvor civile kurdere ofte er målet for angrebene. Senest har Tyrkiet og dets siddende regering AKP bombet 34 kurdiske civile med sine militærfly. Massakren blev holdt skjult af de tyrkiske myndigheder og de statsstyrede medier i de første 12 timer for folk i Tyrkiet, imens ”terrordømte ROJ TV” derimod lige efter episoden havde orienteret omverdenen om massakren. Under perioden, hvor AKP har siddet på magten, har PKK udmeldt ensidig våbenhvile 4 gange på trods af, at regeringen hver gang har insisteret på en militæraktion mod kurderne.

Den siddende regering har desuden i de sidste 7 måneder fritaget den kurdiske folkeleder retten til at møde sine advokater og sin familie. Vi kurdere er udover bekymret for vores leders liv, da vi samtidig opfatter denne handling fra Tyrkiets side som et udtryk for, at Tyrkiet ikke vil løse konflikten på en fredelig måde. Som bekendt blev den kurdiske folkeleder Ôcalan den 15. februar 1999 taget til fange og overladt til det tyrkiske regime i kraft af en international sammensværgelse, som ifølge flere politikere og menneskerettighedsorganisationer var en overtrædelse af såvel de nationale som de internationale love.

I dag sidder Ôcalan på fangeøen Imrali, hvor han ingen kontakt har til omverdenen. På trods af 14 års isolation har Ôcalan insisteret på en demokratisk løsning af konflikten. Vi herboende kurdere mener, at Ôcalan fortsat er den rette person, såfremt konflikten skal have sin ende.

FEY-KURD, Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark