Fey-Kurd : OPHÆV SPÆRINGEN AF ROJ-TV’S BANKKONTI

Undertegnede kurdiske organisationer i Danmark ønsker hermed at protestere i mod Danske Banks seneste indgriben i danske kurderes ytringsfrihed og frie stemme, ROJ-TV, idet Danske Bank har spærret for en fuld lovlig tv-stations bankkonti.Til Danske Banks direktorat:

ANGÅENDE SPÆRRINGEN AF ROJ-TV’S BANKKONTI.

Undertegnede kurdiske organisationer i Danmark ønsker hermed at protestere i mod Danske Banks seneste indgriben i danske kurderes ytringsfrihed og frie stemme, ROJ-TV, idet Danske Bank har spærret for en fuld lovlig tv-stations bankkonti.

Som en af Danmarks største minoritetsgruppe føler vi kurdere os stødt og uretfærdigt behandlet med byrettens dom mod ROJ-TV. Denne uretfærdige dom er en skamplet for ytringsfriheden og er på stedet anket til Landsretten. Indtil Landsretten har talt er ROJ-TV naturligvis uskyldig. Derfor er det en utidig og ekstrem uventet indblanding, når Danske Bank meningsløst og helt umotiveret griber ind over for ROJ- TV’s ret til at benytte sine konti i Danske Bank ligesom alle andre kunder.

Vi håber og tror på, at disse underskrifter fra de kurdiske organisationer vil få jer på andre tanker, da det er af alle vigtigst betydning, at ytrings- og tankefriheden bevares uanset pris eller omkostning.
Vi vælger at tolerere bankens indblanding i sagen som en misforstået samt forhastet handling, da alt andet vil stride imod enhver fornuft, etik og rational bankføring.

Samtidig håber vi at denne henvendelse vil få Danske Bank til at genoverveje sin position i denne sag. Vi vil ikke undgå at gøre opmærksom på, at mange kurdiske virksomheder benytter Danske Bank som deres bankforbindelse. Det fremtidige samarbejde med Danske Bank vil afhænge af bankens beslutning, idet vi er indstillet på at kæmpe for vores ret med alle lovlige midler.

Med venlig hilsen

FEY-KURD, Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark
FOKUS-A, Foreningen for Kurdiske Studerende og Akademikere
DKAF, Dansk Kurdisk Arbejdsgiverforening
DKKC, Dansk- Kurdisk Kulturcenter
KKF, Kurdisk Kvindeforening
Dansk Kurdisk Ungdomskomité,
Hillerød Dansk/Kurdisk Ungdoms Kulturforening
Dansk- Kurdisk Venskabsforening i Holstebro