Murat Karayilan: Roboski-massakren var planlagt

ANF nyhedsbureau har kontaktet Murat Karayilan i forbindelse med sidste uges massakre på den tyrkisk-irakiske grænse. Her fordømte Karayilan angrebet på 35 unge kurdere og sagde, at ”lokale i området blev samlet før attentatet indtræf”.

Murat Karayilan (Fungerende leder for Kurdistans Arbejderparti, PKK) kommenterede i forgårs torsdagens massakre på 35 civile personer, til nyhedsbureauet ANF (Firatnews).

“Jeg mener, at landsbyen Roboski var offer for et målrettet angreb. Denne hændelse er en større forbrydelse end den bestialske nedslagtning af 33 civile kurdere for 68 år siden i Wan. Dette er en forbrydelse, der er i led med en koordineret plan. Beboer i området har udtalt, at en større gruppe civile blev samlet et sted før attentatet, samme sted hvor bomberne senere landede”.

Karayilan krævede, at de overordnede skyldige må frem i rampelyset og stillet til ansvar for deres handlinger.

Demokratisk Autoritet Kurdistan

Derudover blev den fungerende leder, Murat Karayilan, bedt om at kommentere på Leyla Zanas forslag om et behov for folkeafstemning i Tyrkiet for at lade kurderne afgøre, hvilken form for regering og stat, de ville foretrække:

”Vi forlanger demokratisk autoritet, hvilket i øvrigt er meget passende. En statslig afvisning for dette folkelige krav, vil uden tvivl anspore til en mere alternativ udvikling. Sagt på en anden måde, vil kurderne gå deres egen gang og forme deres egen agenda, hvis ikke de tyrkiske myndigheder formår at indlede forhandlinger, der kan sætte det kurdiske spørgsmål til vægs en gang for alle, og dermed også imødekomme de forslag Serok Apo (Leder Abdullah Öcalan red.) har slynget gang på gang efter den tyrkiske regering. Det kurdiske spørgsmål kræver en løsning, og vi foreslår, at staten griber til handling”, sagde Karayilan og fortsatte:

“Ellers må det kurdiske folk gribe til alternative virkemidler, ligesom internationale love om ret til national selvbestemmelse giver grønt lys for. Og ligesom ethvert andet folk, har kurderne, der i øvrigt er et af de ældste folkefærd i historien, også rettigheder”.

Friheds domæne

Til slut sagde Karayilan, at år 2012 vil blive kendetegnet ved frihedens domæne for kurderne:

“Fjenden anser, at sorg er passende for vort folk. Men hverken bevægelsen (PKK red.) eller det kurdiske folk, vil fremover acceptere dette. Det er på tide at stoppe fjenden.”, sagde han.

Der er ikke meget der tyder på, at Tyrkiet forbereder forhandlinger, der vil fremme kurdernes universelle menneskerettigheder. De igangværende KCK-operationer står således endnu som en barrikade for, at kurderne får demokratiet at ånde.